Af Asger Lind Krebs

Skoleelever skal undervises på genbrugspladsen og rensningsanlægget

Nsnet.dk – læs online

SKOLELIV: -Advr, hvor der lugter.

De tre klassekammerater Julie, Sara og Caroline fra 6. B på Nordvestsskolen er ikke begejstrede for luften, da Helsingør Dagblads fotograf beder dem om at stikke hovederne ind i den store flaskecontainer på genbrugspladsen i Skibstrup.

Men ud over lugten, er de tre piger ganske fornøjede med, at en del af deres undervisning i naturvidenskab og teknologi er rykket ud på genbrugspladsen.

– Det er sjovere end bare at sidde på en stol i klassen. Man har mere lyst til at lære noget, når man ikke bare sidder stille, siger Julie Bechgaard Hansen. Inden de er kommet ud på genbrugspladsen, har 6. B lært om affaldsfraktioner og affaldshierarki hjemme på skolen.

– Vi har blandt andet set en film om genbrug, hvordan man for eksempel kan lave plasticstole og fleecetrøjer af gamle plasticflasker, fortæller de tre klassekammerater.

Mere håndgribeligt

Det er Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør, der er gået sammen om at udvikle læringsprojektet “Walk the science”.

Målet er at gøre naturfagsundervisningen i folkeskolen mere konkret og håndgribelig for eleverne.

Og det er bestemt lykkedes, når man spørger eleverne fra 6. B på Nordvestskolen, der har fungeret som en slags prøvekaniner på det nye undervisningsforløb.

– Det har været meget lærerigt, siger Frida Nedergaard.

Hun ar taget plads ved containeren med hård plast sammen med Ulrikke Glad Pedersen, Kirsten Bak Steensgaard og Victor Mortensen.

Eleverne har desuden fået større bevidsthed om genbrug.

– Lige før kom der en dame og smed noget stof i containeren med hård plast. Så tog vi det ud og gav det til en medarbejder. Det skulle så over i småt brændbart, fortæller Kirsten.

Små ingeniører

Et tredje mål med det nye læringsprojekt er også at anspore eleverne til en naturvidenskabelig uddannelse.

Den er eleverne fra 6. B dog ikke helt med på.

– Det har været spændende at lære om. Men jeg vil hellere noget med mennesker, når jeg bliver stor. Jeg tror dog, at jeg ville få nogle gode venner, hvis jeg arbejdede her, for folk er virkelig flinke, siger Julie.

Caroline forestiller sig at blive dyrlæge, mens Sara gerne vil arbejde på et hospital.

Men der findes også elever, der er blevet opslugt af det naturvidenskabelige.

– Jeg er ret glad for naturvidenskab. Måske vil jeg gerne være ingeniør. Det er helt klart noget, jeg vil tænke over, siger Frida.

Længe undervejs

Det er snart 10 år siden, at idéen til at bruge de lokale forsyningsværker til skolernes undervisning i naturfag blev plantet.

Det har dog taget noget tid, før idéen spirede.

Men nu lægger der planer for undervisning om vand, spildevand og genbrug. Og mere er på vej.

– Det var først, da dem med hænderne nede i arbejdet, tog fat, at tingene tog fart. De skal have en rigtig stor tak, diger Gitte Kondrup, formand for kommunens børne- og uddannelsesudvalg, med henvisning til blandt andre Claus Bo Frederiksen, der er plan- og projektchef i Forsyning Helsingør, og Kasper Vejlgaard, der er konsulent for naturfagsundervisningen i Helsingør Kommune.

Artiklen sidst ændret: 24. maj 2018 04:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Stengade apotek 68802 15-20.000 win juli 19/20 1757905, solcreme 4/7-1/9 19, skift 19/7

Job i Nordsjælland

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3
Bruuns rengøring 25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu