13-årige Daniella Baagø og 14-årige Roberta Thers synes det er sjovt at være med til at udvikle ideer, som kan samle andre unge. (Foto: Lars Johannessen)

Af Tine Zedeler

Unge: Der mangler et sted, hvor vi kan hænge ud

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo

HELSINGØR: 12 unge fra Skolen i Bymidten, i daglig tale byskolen, dukkede onsdag aften op på Lagonis Kaffebar for at give et bud på aktiviteter, der kan få andre unge til at komme med deres bud på, hvordan de gerne vil præge Helsingør.

– Det er en rigtig god ide med en iværksættercafe for unge. Vi har talt om en karaoeke- og kortaften, fortæller Daniella Baagø på 13 år fra 7. s.

– Det ville være godt med et sted, hvor man kan mødes og hygge sig med andre unge efter skole, siger Loui Tinggaard, 13 år fra 7.s, byskolen,

Den 13-årige elev som spiller fodbold på eliteiveau, har også et forslag til, hvordan man kan tiltrække andre unge til at deltage.

– Det kunne være fedt at få besøg af en professionel fodboldspiller, som fortæller om sit liv, siger Loui Tinggaard.

– Der mangler et sted i Helsingør, hvor de unge kan være efter skole. Det kunne være fedt med vores eget hus. Ungdomsskolen duer ikke til det. Der skal man være tilknyttet et hold, mener Roberta Thers, 14 år fra 7. p.

Det er cafeindehaver og konservativt byrådsmedlem Michael Lagoni, rektor for privatskolen Skorpeskolen i Hellebæk Jesper Storm Nørskov og lærer på Skolen i Bymidten Peter Jensen, der står bag ideen om at etablere et mødested, hvor de unge kan udveksle ideer til iværksætteri og få gode råd.

– Det skal ikke være skoleagtigt. Meningen er, at de unge skal mødes af lyst og selv stå for ideudviklingen. Det er heller ikke sikkert, det skal foregår her på sigt, siger Michael Lagoni, som selv brænder for iværksætteri.

– Jeg har været iværksætter, siden jeg var 11-12 år. Det startede med, jeg havde mit eget cykelværksted, hvor jeg reparerede cykler. Jeg tog også ud og vaskede op privat, iført pænt tøj. Det var en del af konceptet, fortæller Michael Lagoni.

For rektor Jesper Storm Nørskov er det også en hjertesag.

– Det er ren interesse. Jeg har altid arbejdet med unge. Der er ikke rigtig nogle tiltag for den her aldersgruppe, hvor de kan komme med deres egne ideer og inspirere hinanden. Det er et forsøg på at puste til glæden ved selv at være med til at skabe noget, siger Jesper Storm Nørskov.

– Jeg havde en løs snak med Michael, og syntes det lød sjovt. Jeg vil gerne være med til at bane vej for, at de unge får mulighed for at lave en fed bykultur. Frivilligheden er også med til at danne fælleskaber, siger Peter Thrane Jensen, som ud over at undervise i biologi, geografi og idræt også er tilknyttet byskolens erhvervslinje.

Der er allerede sat dato på, hvornår der er iværksættercafe næste gang på Lagonis Kaffebar.

Det foregår fredag den 15. juni mellem klokken 20-22.

Temaet er karokeaften. En ide der blev født , da de unge mødtes forleden

– Man skal bare dukke op og være med. Vi har også allerede en anden ide, vi godt kunne tænke os blev til noget. Vi vil gerne invitere den kendte snapchatter Lakserytteren til at holde et foredrag, fortæller en af eleverne.

Alle er velkomne til at dukke op til cafeaften i midten af juni, hvor der også vil blive budt på en gratis sodavand.

Artiklen sidst ændret: 25. maj 2018 04:20

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu