Helsingør Kommune er med i kampagnen, der skal forhindre gnidninger mellem trafikanterne på Strandvejen.

Af Helsingør Dagblad

Husk den gode stil på landevejen

Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013

Nu og de kommende uger vil cyklister på Strandvejen blive mødt af budskabet 'God tur og god stil'. Kampagnen er en venlig reminder om at tage hensyn til medtrafikanterne, når racercyklen tages i brug.

HELSINGØR: Bag kampagnen står de fire nordsjællandske kommuner: Gentofte, Rudersdal, Fredensborg og Helsingør, samt Nordsjællands Politi. Alle fire kommuner oplever i sommerhalvåret en øget cykelaktivitet på blandt andet Strandvejen. Og når der skal skabes plads på de smalle cykelstier og veje i Nordsjælland, kan der let opstå gnidninger blandt cyklisterne.

- Nordsjælland er populært udflugtsmål for både cykelturister og motionscyklister. Den smukke natur, vandet og de mange gode cykelruter tiltrækker mange cyklister. Og det er vi rigtig glade for. Samtidig er det nødvendigt, at vi går sammen på tværs af kommuneskel og sætter fokus på den gode adfærd, så alle kan få glæde af at hoppe på cyklen, siger Christian Holm Donatzky, formand for By, Plan og Miljøudvalget i Helsingør Kommune

Bagfra - Bagfra !

Motionscyklister har deres helt egen måde at kommunikere på, når de træner flere sammen. De giver tegn og råber til hinanden. Det kan for almindelige cyklister virke voldsomt, når der kommer en flok hurtigkørende motionscyklister i høj fart forbi, samtidig med at der bliver råbt 'bagfra' i stedet for det velkendte ringeklokke-ring. Men for de hurtigkørende motionscyklister skaber det indforståede sprog sikkerhed både for dem selv, og er deres måde at tage hensyn til andre trafikanter.

- Manglen på et fælles sprog og forståelse for de to trafikantgrupper er den overvejende grund til konflikterne på cykelstien. Hvis vi skal skabe et bedre cykelmiljø langs Strandvejen, er det nødvendigt, at cyklister og motionscyklister udviser forståelse for hinanden. Brug ringeklokken, cykl på række, og sænk farten, når I skal overhale. Der skal være plads til alle, og det er ikke alt vi kan bygge os ud af længere. Trafiksikkerhed handler derfor i høj grad om adfærdsændring, og nogle gange er det, så lidt der skal til, forklarer formand for Miljø- og Teknikudvalget i Rudersdal Kommune Court Møller, der selv bruger fritiden på racercyklen, og derfor kender til problematikken.

Gensidig hensyntagen og god trafikkultur

Gode cykelstier, levende havne- og butiksmiljøer og en skøn naturoplevelse betyder, at Strandvejen er en magnet for trafikanter i alle aldre. Derfor er gensidig hensyntagen og en god trafikkultur alfa og omega for, at alle kan færdes trygt.

- Det er fantastisk positivt, at så mange vælger at tage cyklen - både som transportmiddel og for at motionere. Det er godt for både sundheden og miljøet. Vi skal naturligvis indrette os så klogt som muligt rent trafikmæssigt, men det er ikke nok. Vores adfærd som trafikanter er helt afgørende for, at alle kan færdes trygt. Derfor er det godt løbende - og på forskellige måder - at få en reminder om, at vi skal give plads til hinanden og være opmærksomme og køre efter forholdene, så der ikke opstår farlige situationer. Fx når det lille barn krydser cykelstien med sin bedstemor i den ene hånd og en stor is i den anden, siger Karen Riis-Kjølbye, formand for Teknik og Miljøudvalget i Gentofte Kommune.

Tag hensyn, uanset om du er i bil eller på cykel

Kampagnen er ikke kun målrettet motionscyklister. For på landevejene i Rudersdal, Fredensborg og Helsingør kommuner bliver der også ønsket trafikanterne på landevejene god tur og god stil.

- Vi får ofte henvendelser fra utrygge cyklister eller bilister, som føler at motionscyklisterne kører hensynsløst. Samtidig får vi også tilbagemeldinger fra motionscyklisterne om, at det er bilisterne, der ikke tager hensyn. Og det skal ikke blive en kamp om retten til vejen. Derfor vil vi sammen med de andre kommuner og politiet gerne appellere til, at alle udviser hensyn til hinanden i trafikken, forklarer Trafikplanlægger Helle Riis Henriksen, Fredensborg Kommune.

red.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 29. maj 2018 11:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

prøvestenen logobanner
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu