Benedikte Kiær på arbejde som borgmester ved byrådsmødet mandag aften: "Når folk spørger, om det bliver en dreng eller en pige, så svarer jeg tit, at det bliver ikke en pige, for det er nemlig allerede en pige inde i maven." (Foto: Lars Johannessen)

Af Jesper Munch Nielsen

Kiær går på barsel fra den 1. september

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side

GRAVIDITET: Den 5. september er Helsingør-borgmester Benedikte Kiær sat til at skulle føde. Mandag aften godkendte Helsingør Byråd, at den konservative politiker er på barsel fra lørdag den 1. september til mandag den 3. december.

Kiær glæder sig til fødsel nummer to. Sønnen Lauge er efterhånden blevet to et halvt år, og familien ser frem til forøgelsen.

– Jeg gik ikke over tid sidste gang, så det regner jeg heller ikke med denne gang. Men man ved det jo ikke. Jeg går på 14 ugers barsel, og så tager min mand over bagefter på forældreorlov, forklarer Benedikte Kiær.

Kiær er gift med Lars Dam, som altså holder orlov fra sit arbejde fra december og en håndfuld måneder frem. Modellen med 14 ugers barsel til Kiær og derefter retur til borgmesterkontoret, mens Dam på orlov overtager barnepasningen, benyttede parret også, da Lauge kom til verden – med stor succes.

– Jeg er jo priviligeret af, at jeg bor tæt på min arbejdsplads, og af at min mand kan og gerne vil tage mange måneders barsel. Naturligvis kræver det noget fleksibilitet, og det skal man i forvejen have som borgmester, siger Benedikte Kiær.

Politikeren og moderen til snart to påpeger, at der også er fleksibilitet i jobbet som borgmester og politiker.

Der er meget arbejde i weekender og om aftenen, men der er også mulighed for selv at vælge at arbejde på skæve tidspunkter, hvis det passer til familiens behov.

– Det er på nogle måder nemmere for mig, fordi jeg jo ikke skal sidde ved et kasseapparat i en butiks åbningstid eller stå og undervise en klasse i skoletiden. Jeg kan skrue op og ned. Og jeg er selv blevet bedre til ikke at arbejde hele tiden. Man skal huske at holde fri, for ellers så brænder man ud som menneske. Og man skal have en stærk base med familie og venner, siger Kiær.

Borgmesteren får sig i øvrigt en datter til september. Det er nemlig en lillle pige, der hygger sig i Kiærs mave.

– Når folk spørger, om det bliver en dreng eller en pige, så svarer jeg tit, at det ikke bliver en pige, for det er nemlig allerede en pige inde i maven, griner politikeren.

Sønnen Lauge har registreret, at mor er blevet rund på maven og ikke bærer så meget rundt på sønnen som tidligere.

– Han kan godt mærke, at der sker noget. Jeg er sikker på, at han bliver en god storebror, forklarer Benedikte Kiær.

Borgmesteren er givetvis også sikker på, at partifællen Thomas Kok bliver en god afløser i barselsperioden. Det bliver nemlig den konservative førstesuppleant, som rykker ind i byrådssalen, når Kiær går på barsel.

Mandag aften vedtog Helsingør Byråd at tillade Kiær at gå på barsel og at godkende Thomas Kok som stedfortræder. Det skete efter Styrelseslovens § 15, stk. 2, som tillader, at en stedfortræder kan træde til, når “et medlem blandt andet p.g.a. graviditet og barsel vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv.”

Artiklen sidst ændret: 29. maj 2018 11:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Job i Nordsjælland

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu