Udsigt over det område, som er i spil til boligbyggeri - et bælte på den nordlige side af Blokhusvej op mod selve Sommariva-parken, samt stadion, træningsanlæg, andre sportsfaciliteter og parkeringsplads plus arealet ved badminton-hallen på den anden side af Nordre Strandvej. (Foto: Torben Sørensen)

Af Jesper Munch Nielsen

Investorer presser på for at bygge boliger på Sommariva-området

Trykkeriloftet, Kundenr. 500319, Ordre 1725167, 25.000 visninger side/logo

BYGGERI: Forleden besluttede et flertal i Helsingør Byråd at finansiere ekstra-millionerne til byggeriet af et nyt Helsingør Stadion på Gl. Hellebækvej, som ender med at koste lige over 80 millioner kroner. Nu står det klart, at investorer står i kø for at komme til at bygge på den grund på Nordre Strandvej, som bliver ledig, når stadion og de omkringliggende sportsfaciliteter flyttes. Og formentlig kan Helsingør Kommune få cirka 100 millioner kroner eller mere for det såkaldte Sommariva-areal.

– Jeg har fået oplyst, at flere interesserede investorer har kontaktet kommunen for at høre på det område. Det er tydeligt, at investorerne, både private og pensionskasser, synes, at det er et spændende sted at bygge, så for mig at se er det bare at komme ud over stepperne, siger borgmester Benedikte Kiær fra De Konservative.

I en dagsorden til et møde i Helsingør Byråds udvalg for by, plan og miljø fremgår det, at der har været talrige henvendelser fra investorer, som gerne vil gerne bygge boliger på grunden. Investorerne vil helt bogstaveligt på banen, fordi det blandt andet er på det nuværende FC Helsingør-stadion, at byggeriet skal skyde op.

Byggeriet af Helsingørs nye stadion er blevet forsinket i flere omgange. Det har også forsinket udviklingen af Sommariva-arealets fremtid.

– Så jeg kan da godt være ærgerlig over, at vi først er kommet hertil nu, for på et tidspunkt lukker det vindue, som Helsingør har lige nu med stor interesse fra boliginvestorer. Og så bliver det sværere at vælge og vrage mellem tilbuddene, siger Kiær.

Inden længe er det planen, at byggeriet af det nye stadion bliver sat i gang på Gl. Hellebækvej ved Helsingør Hallen. Og om cirka et står vil stadion så være færdigt, så FC Helsingør og andre hold kan spille på det nye anlæg.

Det gamle stadion og de omliggende arealer – med forskellige sportsfaciliteter, der også skal flyttes til Gl. Hellebækvej – er derfor nu mere til salg end nogensinde før. Helsingør Kommune kan ifølge kilder få mindst 100 millioner kroner for det over 110.000 kvadratmeter store område.

Artiklen sidst ændret: 31. maj 2018 18:57

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

prøvestenen logobanner
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu