Mange turister og lokale borgere elsker at tage turen ud forbi "Han". Måske ser man, at han blinker en dag... (Foto: Torben Sørensen)

Af Jesper Munch Nielsen

Han skal ingen steder

Nsnet.dk – læs online

SKULPTUR: Stikket er nu blevet trukket på turismeorganisationen Wonderful Copenhagens plan om at flytte Helsingør-skulpturen “Han” til Kina for en periode. Projektet viste sig ikke at være bæredygtigt rent økonomisk.

– Det er jeg da lidt ærgerlig over, men det er ikke noget, som vi som kommune kan eller skal styre. Vi havde bare sagt god for, at Wonderful Copenhagen kunne låne “Han” til det her Beijing-arrangement, forklarer Henrik Møller, socialdemokratisk politiker og formand for Helsingør Byråds udvalg for kultur og turisme.

Det var tanken fra Wonderful Copenhagen, WoCO, at “Han” skulle med til Beijing Design Week i slutningen af september.

Skulpturen var tænkt opstillet som en ambassadør for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede personer og for kampen for LGBT-rettigheder i Kina. Men nu behøver “Han” ikke skaffe sig et pas eller søge om visum til Kina. Han var for dyr i drift og transport.

Wonderful Copenhagen har nemlig oplyst til kommunen, at organisationen har valgt ikke at tage “Han” med til design-ugens udstillinger og messe. Økonomien viste sig at trække tæppet væk under den spændende idé, fordi prisen for fragten og fragtforsikringen i sig selv ville løbe op i cirka en halv million tur-retur, og dertil ville komme forsikringen af “Han” under opholdet i Beijing.

Helsingør Kommune eller udvalget for kultur og turisme skal ikke åbne tegnebogen for at hjælpe Wonderful Copenhagen med penge til forsikringsudgifterne og fragten af “Han”. Det fastslår Henrik Møller.

– Vi skal ikke smide penge i det her. Vi fik en forespørgsel, som vi sagde ja til. Men vores økonomi på det kulturelle område er trængt i forvejen, så vi skal ikke bruge penge i denne forbindelse, siger udvalgsformanden.

Artiklen sidst ændret: 31. maj 2018 20:09

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tikøb bager  april19/20 10-15.000 win win 1751624

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen 383039, 1728365, 15-20.000 win win juni 19/20
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Malerfirmaet Nordkysten april 19/20 15-20.000 win win 1752452
KV-Revision, 280954,  1752052, 15-20.000 visninger win maj 19/20
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu