Af Helsingør Dagblad

Helsingoraner svømmede sig til verdensrekord

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo

I weekenden satte Dennis Seiler Holm fokus på børn og unges vilkår.

HELSINGØR:- Det har været hårdt, og jeg har virkelig haft mange smerter, siger Dennis Seiler-Holm, der netop har gennemført en verdensrekord i maratonsvømning på 17 timer og syv minutter i samarbejde med Børns Vilkår.

Det gjorde han for at sætte fokus på udsatte børn og unge, for vold i barndommen har konsekvenser langt ind i voksenlivet, hvilket Dennis Seiler-Holm lærte på den hårde måde.

Derfor kæmper han nu for, at ingen børn skal føle sig så svigtet og alene, som han selv gjorde som barn.

Meget få pauser

Sidste år brugte han lidt under 12 timer på at svømme fra Rødby til Putgarden, og han har også lavet et par Iron man, men turen i weekenden var ekstra hård.

– Denne her var hårdere, både mentalt og også for kroppen, for jeg var i bevægelse hele tiden.

– Modstandsmæssigt svarer det til halvanden gang den engelske kanal, det der svarer til omkring 50 kilometer, og jeg måtte hverken have hjælpemidler eller våddragt på.

– Hver tredje time havde jeg ti minutter, hvor jeg måtte gå på toilettet, af hygiejniske årsager.

– Når man trækker vejret så meget med munden og har et energiindtag hvert 30. minut, så kan man godt have en tendens til at hæve lidt op ved tungen og drøbelen.

Det mærkede jeg også, men det gik heldigvis, siger Dennis Seiler-Holm.

Kunne være blevet ved

Dennis Seiler-Holm er bosat i Helsingør, arbejder i Sports Direct på H C Ørsteds Vej og har trænet en lang tur om ugen op til maratonsvømningen.

Målet var at slå den rekord, der i 2014 blev sat af australieren Chloe McCardel, men udover at slå rekorden, var der en særlig grund til, at turen skulle tage lige netop 17 timer og syv minutter.

– Den tidligere rekord var omkring 16 timer, og den ville jeg selvfølgelig gerne slå.

– Min ældste søn er født den 17. juni, og hvis man omsætter det til timer og minutter, så ville det være overkommeligt, men stadig en flot præstation, og så havde jeg noget motivation, ved at tænke på mine børn.

– Da jeg var færdig, kunne jeg godt have fortsat lidt længere, men jeg synes også at andre skal have lov til at prøve at slå min rekord, siger Dennis Seiler-Holm.

Vil gøre en forskel

I forbindelse med rekorden blev der samlet 30.100 kroner ind fra virksomheder og privatpersoner til Børnetelefonen, der er drevet af Børns Vilkår.

– Min allerstørste motivation er at prøve at gøre en forskel for børn og unge, som har det hårdt, Jeg vil gerne vise at lige meget, hvad man kommer fra, så kan man kaste sig ud i store udfordringer og overvinde dem.

– Jeg har selv haft en hård barndom og ville gerne have kendt til børnetelefonen, som virkelig gør et kæmpe arbejde med at hjælpe rigtig mange.

– Hvis jeg som barn havde vidst, at Børnetelefonen fandtes, havde jeg med sikkerhed taget kontakt.

– Tænk, hvis nogen kunne have hørt og hjulpet mig til et tryggere liv. Derfor kæmper jeg nu gennem sporten for at udbrede kendskabet til Børns Vilkår og Børnetelefonen.

– Alle de børn, som oplever vold og svigt i barndommen, fortjener at vide, at der altid er hjælp at hente, siger Dennis Seiler-Holm.

Fra Gedser til Rostock

Selvom Dennis Seiler-Holm stadig har smerter fra svømmeturen i lørdags, har han allerede sat sig et nyt mål for fremtiden.

– Jeg har en drøm om at svømme fra Gedser til Rostock. Det er en 45 kilometer-distance og kun gjort én gang før af danske Jenny Kammersgaard for 80 år siden.

– Der er en masse ting, der skal falde på plads, og det skal godkendes af de rette, både for mit forsøg ,men også så hendes bedrift også bliver samlet i denne her store optegnelse af store svøm i Danmark, Siger Dennis Seiler-Holm.

Artiklen sidst ændret: 31. maj 2018 20:08

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu