Af Josephine Vedel

Heltene på Snerlevej: “Pludselig lugtede her af benzin”

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side

Naboerne handlede hurtigt, da der pludseligt lugtede af benzin og stod kraftige flammer ud fra en lejlighed på Snerlevej 26 i Helsingør.

HELSINGØR: – Det var frygteligt. Det var midt om natten, og der bor børn i bygningen. Alle var meget bange, fortæller Kristine Louise Bruselius Jensen.

Hun bor i lejlighed 44 på Snerlevej i Helsingør, og søndag aften var hun gået i seng, mens hendes kæreste, der var på besøg, blev lidt længere oppe for at se fjernsyn. Pludselig begyndte han at kunne lugte benzin.

– Han troede først, at det var en bil, der lækkede benzin, men da han kiggede ud af vinduet, kunne han se, at der var ild i nabolejligheden, fortæller hun.

Sammen med en anden nabo forsøgte kæresteparret at slukke ilden, der var opstået ved døren. Men da de fik skubbet døren mere op, væltede det ud med røg og flammer fra stuen.

– Det var alt for voldsomt. Døren var ikke låst, men stod halvt åben, da vi kom til.

– Vi stod udenfor den åbne dør og prøvede at slukke ilden. Vi kunne se, at der var ild i gulvet i køkkenet, og der lugtede kraftigt af benzin, forklarer hun.

Det lykkedes ikke for naboerne at slukke branden i lejlighed 45.

Heltegerning

– Vi kunne hurtigt se, at der ikke var noget, vi kunne gøre, så i stedet ringede jeg 112, og vi begyndte at banke på døre og vinduer hos vores naboer, fortæller Kristine Louise Bruselius Jensen.

Politi og brandvæsen modtog anmeldelsen klokken 01.56.

Det var det helt rigtige at gøre, lyder det fra Nordsjællands Politi.

– Beboerne handlede helt rigtigt, da de først forsøgte at slukke branden, og da det ikke lykkedes, slog alarm og evakuerede de øvrige beboere, fortæller vagtchef Bruno Witting-Hansen.

Klokken 04.30 var slukningsarbejdet stort set slut. Brandårsagen er endnu ikke kendt, og den mandlige beboer i den nedbrændte lejlighed opholder sig efter Helsingør Dagblads oplysninger i Thailand.

Meget påvirket

Da Helsingør Dagblad er forbi lejlighedskomplekset på Snerlevej mandag formiddag, er det tydeligt, at branden har forvoldt store skader i lejligheden og på nabolejlighederne.

Der lugter stadig af benzin fra lejlighed 45, mens der hos Kristine Louise Bruselius Jensen er store sodskader. Hos underboen, som er for påvirket af situationen til at tale med avisen, er der store vandskader.

Omkring 50 beboere måtte evakueres. Ingen kom heldigvis til skade.

– Vi er hos min mor nu, og vi ved intet lige nu. Oplevelsen sidder stadig hos os. Alle var meget rystede, så vi er glade for, at ingen er kommet til skade. Man regner ikke med, at der pludselig udbryder brand, der hvor man bor, fortæller Kristine Louise Bruselius Jensen.

Det er stadig uvidst, hvornår hun kan vende tilbage til sit hjem.

De tekniske undersøgelser gik i gang mandag formiddag.

Artiklen sidst ændret: 5. juni 2018 12:26

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Job i Nordsjælland

prøvestenen logobanner
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu