Af Claus Kjærsgaard

Words-kasketten vendes på sjette år

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Røverhistorier og næsten sande beretninger blandes, når Word Festival i næste uge finder sted for sjette gang. Nu med politikere og nye udfordringer til rutinerede fortællere.

HELSINGØR: - Vi har efterhånden et fast stampublikum, som vi ikke føler, at vi skal opdrage på, siger André Andersen, den ene af de to skabere af Wordsfestivalen.

Festivalen blev etableret på Kronborg i 2013, men har fundet sin faste base i Toldkammeret. Det er også herfra, at festivalen i år finder sted fra den 7. til den 10. juni.

- Vi forsøger hele tiden at stikke af i et nyt spor, siger André Andersen. Samtidig med at han betragter festivalen som så etableret, at man ikke generer de faste gæster ved at lave op på de populære emner.

- I år har vi lidt færre internationale fortællere. Vi vil altid have internationale historier som en del af festivalen, men det er faktisk ikke dem, der er mest efterspurgt, fortæller André Andersen.

Det er i stedet nogle af de danske fortællere, der efterhånden har bidt sig fast. Årets "Main event" er lørdagens forestilling, hvor 80-årige Vigga Bro slår sig løs. Også Per Helge Sørensen og Per Worm er populære og deltager i Late Night-arrangementer.

En af årets nyheder er at inddrage lokale politikere som historiefortællere. Såvel Christian Holm Donatzky som Henrik Møller bidrager i en del af festivalen, der som André udtrykker det "bygger på noget, hvor det meste kan være sandt".

Politikerne deltager sammen med andre i et tema om Helsingørs historie.

Historierne, der fortælles ud fra kirkegården på Møllebakken, bygger til gengæld mere på den frie fantasi. Her er fire fortællere uden forudgående viden om Helsingør blevet sat til at komme med helt nye fortællinger inspireret af gravsten og -steder.

Det er et eksempel på, at Word-festivalen i år stiller krav til nogle af sine rutinerede kræfter: tænk nyt.

- I år har vi valgt at sætte nogle af de garvede kræfter sammen og udfordre dem til at komme med noget helt nyt, siger André Andersen.

Det gælder for eksempel for "Sladrebænken", der befinder sig på Koneloftet i Vor Frue Kloster. Her er Steiner og Pernille Stockfleth blevet sat sammen.

I Toldkammerets store sal er det Nørrebrodrengen Aske Ebbesen, der er ekspert i gode værtshushistorier, og israelske, men danskboende Sevik Perl, der er mester i gode taxahistorier, der sammen skal være kreative.

Hvor Wordsfestivalen sidste år havde en del Pop-Up-forestillinger, så er scenen i år mere i det, som André Andersen selv kalder "Helsingør-Helsingør". I stedet for hos barberen og tatovøren er det nogle af byens mest berømte og historiske bygninger og steder, der tages i brug. For eksempel Skibsklarerergården, hvor det er Skipperens Sovekammer, der er fortællestedet, og Kyhns Gæstehus.

- Vores ambition er, at i år skal den historiske by og den moderne fortælling smelte sammen, og kender man bare det mindste til Helsingør, så ved man, at der gemmer sig en god historie i stort set hver eneste brosten. Det spændende bliver nu, om der så også gemmer sig en god historie i vores politikere, som vi har inviteret med på holdet, siger André Andersen.

Et festivalarmbånd, der giver adgang til alle arrangementer, koster 170 kroner.

Enkelte shows koster 60 kroner ved indgangen, og åbningsshowet koster 100 kroner.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 4. juni 2018 15:11

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Hgør Teater, Kulturnat 1734966 til 28/9
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
vind salaer – logo
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu