Af Helsingør Dagblad

100 år siden kvindernes første Folketingsvalg

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo

Af Bodil Strandgaard Schau

Folketingsvalget i 1918 var det første, hvor kvinder måtte stemme.

LOKALHISTORIE: For tre år siden fejrede vi 100-året for kvindernes valgret med Grundloven af 1915. Men det første Folketingsvalg derefter fandt først sted 22. april 1918. Kvinder havde dog allerede stemt ved valget om salget af de Dansk Vestindiske Øer i december 1916.

For at stemme til Folketingsvalget i 1918 skulle man være statsborger og fyldt 29 år, idet nedsættelsen af valgrets¬alderen fra 30 til 25 skete med 1 år hvert 4. år. Undtaget var stadig folk på offentlige ydelser, konkursramte, umyndiggjorte, straffede og udlændinge (fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede).

Valgkamp anno 1918

Fire partier deltog i valgkampen i Helsingør: Konservative, Venstre, Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Den radikale Venstreforening havde en aktiv kvindelig formand, Helga Lund, lektor ved Helsingør Gymnasium og senere byrådsmedlem.

Valgkampen kan følges i datidens aviser. Helsingør Avis og Nordsjælland var borgerlige, Helsingør Dagblad radikal. Socialdemokraten udkom nogle gange ugentligt med lokaltillæg.

Dansk Kvindesamfund i Helsingør afholdt en møderække med landskendte kvindelige repræsentanter for de opstillede partier. Landsforbundet til Kvinders Valgret i Helsingør havde opløst sig selv ved indførelsen af kvinders valgret 1915. Det landsdækkende Radikale Kvinders Agitationsudvalg skrev flittigt i Helsingør Dagblad.

Alle partier – også dem, der oprindelig havde været imod kvinders valgret – søgte at hverve stemmer blandt kvinderne, der udgjorde et nyt vælgerpotentiale.

Socialdemokratiet, Konservative og Venstre opstillede egne folketingskandidater til Frederiksborg Amts 1. valgkreds, mens det Radikale Venstre støttede Socialdemokratiets kandidat. Alle tre var mænd. Valgt med stort flertal blev Peder Christensen for Socialdemokratiet, byrådsmedlem siden 1906 og fra 1920 borgmester – bedre kendt som Kong Peder.

Den lange vej

Den første kvindelige Folketingskandidat fra Helsingør var Helga Lund for de Radikale i 1920, hun blev dog ikke valgt. I 1924 opstillede Ragnhild Nikoline Andersen for Kommunisterne, men først i 1945 lykkedes det hende at blive det første kvindelige Folketingsmedlem fra Helsingør. Efter valget i 1918 havde Folketinget fire kvindelige medlemmer ud af i alt 136 pladser.

I mål eller først begyndt

For nogle kvinder var målet nået med valgretten i 1915. For andre var det blot forudsætningen og starten på et arbejde frem mod demokrati og ligestilling.

Hvis jubilæumsår skal være mere end blot historiske betragtninger, må de også give anledning til at gøre status og se frem. 100 år efter kan man vist godt sige, at vi stadig er optagede af at diskutere, hvad demokrati er – vi har en Demokratikanon – og hvordan man bedst oplærer alle til demokrati. Spørgsmålet er så, hvordan. Det kommer der sikkert mange bud i årets grundlovstaler.

Artiklen bygger på et foredrag holdt på Helsingør Aftenskole i 2015. Kilderne er de nævnte aviser samt Kvinfo’s databaser.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 11. juni 2018 11:19

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu