Af Jesper Munch Nielsen

Nu skal kaffe og kage konkurrere med fadøl og pølser på Axeltorv

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo

Mys Kagesalon får plads på torvet i selskab med Gæstgivergården og Il Gallo Rosso. I forvejen har Hold-An og Axelhus Bodega udeservering på Axeltorv.

UDESERVERING: Tre restaurationer i Helsingør kan i løbet af formentlig få dage rykke ind på Axeltorv med deres udeservering. Det blev nemlig Gæstgivergården, Il Gallo Rosso og Mys Kagesalon, som kom igennem det kommunale nåleøje i kampen om at få en af de kun fem udeserveringspladser på torvet.

Mys Kagesalon sørger nu for, at de fadøl og pølser, som historisk set dominerer udeserveringerne på Axeltorv, får selskab af kaffe og kage. Det glæder Mys Kagesalon-indehaver Melissa Yildiz sig til.

- Vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt. Og vi tænker, at vi måske trækker nogle andre kunder til torvet. Det kunne være fint, siger hun.

Stephan Bengtsson, indehaver af Gæstgivergården, ser også frem til at komme i gang på torvet. Det bliver et gensyn med de toppede brosten for en af byens hæderkronede restaurationer.

- Vi har været væk fra torvet i fem år. Før det havde vi udeservering på Axeltorv i 38 år, så det bliver godt at komme tilbage. Vi skal lige have de sidste ting på plads, forklarer Stephan Bengtsson.

I forvejen har Hold-An og Axelhus Bodega udeserveringspladser på torvet.

Gik konkurs

Som tidligere omtalt i Helsingør Dagblad kommer de tre nye ind på torvet efter en del ballade omkring Axeltorv-udeserveringerne.

For nogle år siden kom alle udeserveringspladser i udbud og gik til højstbydende - torverestauranten Dansk vandt den økonomiske konkurrence om en af pladserne, men siden gik etablissementet konkurs. Andre restaurationer langt torvet har drejet nøglen om på grund af dårlig økonomi.

På den baggrund valgte Helsingør Kommune at ændre måden, som udeserveringerne skulle fordeles på. De tre pladser, der var ledige, skulle ikke udlejes til højstbydende, men skulle have en fast leje og fordeles af kommunen med et klart blik på restaurationernes forhold som for eksempel en sund økonomi, redelighed i driften, ingen gæld til det offentlige og generelt styr på tingene.

Konkurrence om pladser

Ifølge Helsingør Dagblads oplysninger var der ikke konkurrence om den plads, som Mys Kagesalon har lejet. Til gengæld var der tre, der ønskede at komme ind på den plads, som gik til Gæstgiveren, og to, som gerne ville leje den plads, Il Gallo Rosso har fået lejemålet på.

- Og det er da lidt utaknemmeligt for de virksomheder, vi har sagt nej til, for de kunne også have drevet virkeligt gode udeserveringer. Alle virksomhederne, der søgte, var for så vidt veldrevne. Og det har været en vanskelig opgave af fordele. Men vi har blandt andet set på den geografiske tilknytning til torvet og historikken på torvet, på gode fødevarekontroller og på at etablere et varieret tilbud på torvet, siger Henrik Knudsen, jurist i Trafik og Parkering i kommunens Center for By, Plan og Miljø.

De sidste detaljer i aftalerne mangler endnu at falde på plads. Det handler om, hvordan de forskellige restaurationer gerne vil have møbler og serveringsfaciliteter på selve torvet. Henrik Knudsen regner dog ikke med, at det vil skabe problemer.

Mere variation

- Det er godt, at der nu er valgt tre steder til de sidste udeserveringer, for det er med til at skabe liv i vores by. Nu får vi ovenikøbet mere variation i det med en kagesalon. Det er glædeligt og godt, siger Christian Holm Donatzky, formand for Helsingør Byråds udvalg for by, plan og miljø.

Vurderer du, at de tre valgte restaurationer kan leve op til de nye krav, som kommunen har stillet?

- Jeg har ikke været med til at udvælge dem, det har embedsfolkene. Men de er jo blevet valgt efter de kriterier, som vi har stillet op, så hvis de ikke kan leve op til dem, så har de ikke ret til udeservering, siger den radikale politiker.

I øvrigt gælder alle fem kontrakter på Axeltorv-udeservering nu til 2020. Før kontraktudløbene vil kommunen vurdere, om udeserveringerne skal fordeles på en ny måde.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 12. juli 2018 12:49

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtninge til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu