Stjal for 10.000 kroner diesel
FREDENSBORG: Normalt tager man på en benzinstation, hvis man er løbet tør for benzin, men en flok tyveknægte valgte en alternativ løsning natten til tirsdag.
Mellem klokken 00.00 og 00.10 brød de nemlig ind på Fredensborg Forsyning, hvor de havde udset sig tre renovationsvogne, som de tappede for diesel.
Antallet af gerningsmænd er ukendt, og de har højst sandsynligt brugt en pumpe til at få de mellem 600 og 800 liter diesel ud af bilerne, som har en værdi af 10.000 kroner.
Tyvene kørte i en Ford Mondeo af ældre dato, og hele aktionen blev fanget på et overvågningskamera, som politiet nu arbejder videre med.
Artiklen sidst ændret: 7. juni 2018 11:58
Den gode tone
- Respekter fællesskabet
- Overskrid ikke grænsen
- Vær med og hav det sjovt