Af Kirsten Moth

Ironman bliver en dyr “fornøjelse” for Gurrevejs forretninger

Nsnet.dk – læs online

Hoteller, restauranter, borgere og mange andre glæder sig til den store begivenhed, EM i ironman i Helsingør søndag den 17. juni. Nogle handelsdrivende på Gurrevej, der afspærres, er dog knapt så begejstrede.

HELSINGØR: Mens tusinder af ironmænd og -kvinder fra det meste af verden og et kæmpe stort publikum fra nær og fjern glæder sig til søndag den 17. juni, hvor Helsingør danner rammerne om EM i Ironman, er smilet knapt så stort hos nogle af byens detailhandlende.

Det er andet år i træk, at Helsingør er dansk værtsby for Ironman 70.3 og i år bliver arrangementet et af verdens tre største af sin art.

Spærrer for kunderne

Indehaveren af virksomheden Havemøbelland, Leif Olsen, der foruden i Helsingør har filialer i Helsinge og Ballerup, skrev allerede sidste år til Helsingør Kommune for at gøre opmærksom på, at Ironman-ruten spærrer af for hans kunder.

Ved sidste års Ironman kostede den situation, ifølge Leif Olsens oplysninger til Helsingør Dagblad, ca. 170.000 kroner i omsætning på én dag.

Sommeren var dårlig, men lige præcis den dag, hvor Ironman løb af stablen, skinnede solen og ville under normale omstændigheder have tiltrukket mange kunder.

I år regner han med, at afspærringen af Gurrevej til søndagens Ironman vil koste ham ca. 100.000 koner i omsætning.

Kommunen har reageret

- Sidste år kom der ikke noget ud af min henvendelse til kommunen. I år har jeg også skrevet og flere kommunalt ansatte og arrangører har da også været herude for at se på løsninger af mine til- og frakørselsforhold, når Gurrevej spærres af. I vores branche er det i weekenderne, vi tjener vores penge. Derfor synes jeg det er uacceptabelt at sætte mig i den situation uden at jeg på nogen måde bliver taget med i planlægningen. Jeg synes, det rent principielt er lidt vildt, at en kommune kan sige, at nu lukker vi af for din forretning. I min verden er der forskel på erhverv og sport, selv om det selvfølgelig på nogle måder også hænger sammen.

Omkørselsskilte

Løsningen på til- og frakørselsforhold, som kommunen er kommet med, betyder, at der sættes omkørselsskilte op med henvisning til Havemøbelland.

- Eventuelle kunder bliver dirigeret ind gennem Erhvervsparken og ind gennem nogle kontoer for a komme ind til min forretning. Det er nok velment, men det kommer ikke til at virke.

Selv ser Leif Olesen helst, at de meget store sportsbegivenheder lægges "ude omkring Esrum Sø," som han siger.

- Jeg synes godt om store sportsevents og de er gode for meget. Men jeg synes ikke, det giver mening at lægge dem steder, hvor erhvervsliv og detailhandel kommer til at lide tab.

Stilel søndag hos Idémøbler

Hos Idémøbler, der også har en hjørneadresse på Gurrevej, ventes Ironman den 17. juni også at skabe stilhed i kundestrømmen.

Onsdag formiddag i denne uge modtog Idémøbler en mail fra Helsingør Kommune, hvori det blev oplyst, at de omkringliggende veje vil være spærret.

- Sidste år, hvor vi var nye på adressen, oplevede vi, at der var stille, da der var et stort arrangement. Vi venter også, at der bliver stille i år. Det er i weekenderne, vores primære omsætning ligger, så selvfølgelig er det da øv. Men jeg håber selvfølgelig, at vores kunder alligevel finder vej til os, siger butikschef i Helsingørs Idemøbler, Christine Jeppesen.

Mere dialog

Som en løsning kunne hun godt tænke sig en tidligere planlægning, hvor berørte forretninger og virksomheder deltog sammen med repræsentanter for Helsingør Kommune.

- Måske kunne vi finde et alternativ, hvis vi planlægger sammen, siger hun.

Læs kultur- og turismeformandens kommentarer her på siderne.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 8. juni 2018 11:02

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu