Fotograf Stine Sophie Winckel købte Silas, da den var en lille hvalp - på fire ben. (Foto: Lars Johannessen)

Af Kirsten Moth

Silas er ligeglad: Hunden lever et dejligt liv på tre ben

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo

HELSINGØR: Han er anderledes. Stikker lidt ud fra mængden. Vækker opsigt og får altid bemærkninger til sin ualmindelige fremtoning. Silas har sin egen hjemmeside på facebook, "Silas, the three legged pirat", og bliver kørt rundt på ladet af en Christianiacykel.

Den 13-årige hund Silas af racen Samojed lever sit liv på tre ben.

Han er en levende institution i Helsingørs bybillede, hvor han er kendt og elsket af mange.

Da hans foretrukne transportmiddel, Christianiacyklen, på et tidspunkt blev stjålet, rejste der sig en proteststorm på facebook. Det var utilgiveligt at stjæle den tre-benede hunds cykel. Få dage efter tyveriet stod cyklen lige pludseligt en morgen igen op ad husmuren i Sudergade.

Hans ejere, fysioterapeuten, indehaveren af virksomheden Biomekanikeren, den rutinerede ironman, Kenneth Carlsen, 43 og Stine Sophie Winckel, 43, fotograf og pædagog med studio på Kronborg, tager deres hund med stort set overalt.

På en majdag i 30 graders varme ligger den kridhvide slædehund og puster under sin tykke pels. Han har fundet skygge i haven bag byhuset i Sudergade, som parret Kenneth Carlsen og Stine Sophie Winckel er i færd med at restaurere og renovere til det vildeste liebhaveri. De købte huset for et par år siden og i al den tid har de arbejdet på nyindretningen.

- Vi havde overvejet at købe en grund på Strandvejen og opføre et nyt hus der. Men da vi kom ind her og mærkede husets charme og sjæl, var det andet pludseligt fulstændig ligegyldigt. Det her er jo nærmest som en hemmelig oase. Der er så ufatteligt hyggeligt her, siger Kenneth Carlsen og slår ud med armene mod hele det lyse, grønne areal, der åbner sig inde bag gadens byhuse.

Han er, som sin hund Silas, bysbarn og fortæller om Sudergade, der har sit navn på grund af sadelmagerne og skomagerne, der garvede skind her.

Hans oldefar, Arnold Berhard Carstensen, var Sudergades sidste skomager.

- Hele min familie er væk nu, døde. Min mor og stedfar lever stadig her i Helsngør. De familieære tilknytninger er vigtige for mig, fortæller Kenneth Carlsen, der beskriver sig selv som gammel gadedreng og i flere år levede sit liv som junkie.

For 20 år siden blev han clean og det har han været lige siden. De første år uden heroin brugte han på at få et bedre liv og arbejde med sig selv.

Først derefter begyndte han at dyrke ekstrem-sport og har siden gennemført 14 ironman - blandt meget andet. Han løber tit en tur i sin frokostpause, for bevægelse er altafgørende i hans liv.

- Det ekstreme ligger bare i min natur. Sådan har det altid været. Jeg er også iværksætter af hjertet og god til at drive virksomhed.

- Det giver noget håb til andre mennesker. Ligegyldigt hvor sort, tingene ser ud, så kan man godt komme videre. Det ekstreme har vi også med Silas. Det fikser vi. Vi skal videre, sagde vi. Og det kom vi, siger Kenneth Carlsen.

Stine Sophie Winckel så Silas første gang, da den var en kun to dage gammel hvalp. Den var kuldets eneste han og dobbelt så stor som alle andre. Da han var ni år, fik han smerter i benet og Kenneth Carlsen testede hans knogler, som han i sit job tester menneskers knogler.

Et røntgenbillede viste, at Silas nederste del af det ene ben var ædt op af cancer.

Der var tre valgmuligheder: lægge ham til at sove, amputere benet eller lade ham gå, til han ikke kunne mere.

- Vi havde to dage til at beslutte os. Hvordan kunne han klare sig på tre ben? Kunne han fortsat have et godt hundeliv? Vi talte meget med dyrlægen, også om det etiske. Beslutningen blev amputationen. Og selv om dyrlægen advarede os om, at vi nok måtte regne med nogle negative kommentarer på gaden, så er det virkelig sjældent, vi har oplevet det. Tværtimod oplever vi, at Silas skaber så megen smil og glæde overalt, siger Stine Sophie Winckel, der nu har boet i Helsingør i seks år efter 10-15 år på Vesterbro.

- Silas er ligeglad. Bare han ikke har ondt. Han bekymrer sig ikke. Det er kun os mennesker, der bekymrer os, siger Kenneth Carlsen, der har den holdning, at når han kan genoptræne mennesker, så kan han også gøre det samme med dyr.

- Mennesker er vilde med, hvad vi kan gennem genoptræning. Men dyr er crazy. Jeg byggede et seletøj til den nyopererede Silas og så gik vi tre gange om dagen. Først 10 minutter, så 20, og så videre, indtil han fik selvtilliden igen. Vi var i Dogswim i Øerne, som jeg gerne vil slå et slag for. Man skal ikke skåne ham. Han er ude at lege med andre hunde og han er med på det hele, fortæller Silas's ejere.

De pointerer, at aftalen er, at hvis deres hund skulel vise tegn på smerte, så vil den blive "lagt til at sove".

- Jeg kan godt forstå, at nogle kan blive lidt overraskede, når de ser vores trebenede Silas. Men når folk spørger, giver jeg altid forklaringen. Og når ting giver mening og overvejelserne bag en beslutning er i orden, ja, så er det accepteret af de fleste. Vi har aldrig fortrudt et øjeblik, siger Stine Sophie Winckel.

Silas sidder da også på første parket søndag den 17. juni, hvor EM i Ironman-deltagerne løber forbi i Sudergade. I år deltager Kenneth Carlsen ikke selv, men han kender mange af deltagerne, både som patienter, som samarbejdspartnere og venner.

Stine Sophie Winckel har netop den dag fernisering af en fotoudstilling som afslutning på en masterclass på fotoskolen i København, Fatamorgana, og vil derfor ikke være at finde i heppekoret sammen med sin mand og bykongen Silas.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 16. juli 2018 18:32

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu