Af Jesper Munch Nielsen

Mariia og Max blev gift for fuld musik

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Brudepar fra Tyskland og Rusland fik selskab under fotograferingen på Stengade af hele Helsingør Pigegarde… Og Kronborg Knights.

BRYLLUP: Man skal gribe muligheden og knipse løs, når muligheden for et utraditionelt bryllupsbillede opstår. Det gjorde den lørdag eftermiddag på Stengade i Helsingør.

Et helt nybagt brudepar var kommet ud fra Helsingørs smukke rådhus og stod klar på gaden i deres stiveste puds. Bryllupsfotografen var i fuld gang, og pludselig kunne man høre musik i det fjerne. Musik, der nærmede sig helt bogstaveligt med hastige skridt.

Helsingør Pigegarde skulle nemlig ud og marchere og musicere – ruten gik ned ad Stengade, forbi rådhuset. Og her – midt ude på gaden – stod Mariia Didyk og Max Liebau og så nydelige og nyforelskede og en anelse overophedede ud.

Høj og hærdebrede

Bryllupsfotografen – og naturligvis også Helsingør Dagblads Lars Johannessen – benyttede sig af chancen for at fotografere brudeparret med garden i baggrunden.

Hvis Max og Mariia kigger rigtigt godt på billedet, vil de også kunne se, at bag pigegardisterne gik en masse høje, hærdebrede mænd. Uden at spille på nogle instrumenter.

Amerikansk fodbold-holdet Kronborg Knights var nemlig med på rundtur gennem byen i kølvandet på Helsingør Pigegarde. Og nu havnede de på bryllupsfotos, der kommer til at sidde i mapper langt fra Helsingør.

Kommet langvejs fra

Brudeparret fik sig et uventet minde fra Helsingør. Det har de også fortjent, for de var som nævnt kommet langvejs fra.

Mariaa Didyk er fra Rusland, Max Liebau fra Tyskland. De er forelskede og vil gerne giftes, men tysk bureaukrati betød, at det ikke kunne lade sig gøre i Liebaus hjemby Düsseldorf.

– Vi undersøgte det og fandt ud af, at i Danmark var der ikke samme krav til papirer og alt muligt som hjemme i Tyskland. Så derfor besluttede vi at blive gift et sted i Danmark, forklarede en lykkelig Max Liebau med sin tilkomne i hånden til Helsingør Dagblad.

Valget mellem de mange danske byer faldt på Helsingør og gav i den grad mening på en varm sommerdag, hvor både hjerterne og termometrene stod i brand.

Artiklen sidst ændret: 11. juni 2018 09:58

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Holmen, 1723975, 12.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu