Bjørn Hirtsgaard bevarede både charmen og det gode humør. (Foto: Jørgen J.K.)

Af Pernille Hermann

Frisørmesteren holdt humøret og charmen højt til det sidste

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19

Dødsfald: Frisørmester Bjørn Hirtsgaard døde onsdag i sit hjem på Ndr. Strandvej i Hornbæk. Han havde været bundet til en kørestol i syv år og blev 74 år.

Fanny og Bjørn Hirtsgaard var 18 år, da de mødte hinanden på et diskotek i København, og han tog to år i militæret, inden de giftede sig og sammen flyttede til Helsingør og åbnede Salon Guys & Dolls i Strandgade, på førstesalen på hjørnet ved Hovedvagtsstræde.

Det var i 1966, hendes søster blev gift med en af hans venner, og i Helsingør blev “de smukke unge mennesker” og deres salon hurtigt kendt for sin storbysmarte stil.

Efter nogle år flyttede salonen ind på førstesalen i Bjergegade, hvor Club Retro ligger nu, og derfra videre til Bjergegade 17, hvor den har ligget i over 30 år.

Privat flyttede ægteparret Hirtsgaard med børnene Sascha og Alexander til Munkerup i 1975, og siden rykkede de til villaen i Hornbæk.

For syv år siden blev Bjørn Hirtsgaard ramt af en rygmarvsskade, og datteren Sascha overtog ansvaret for salonen. Den endelige overtagelse skete sidste år i januar.

Bjørn Hirtsgaard måtte opgive sin store passion for golf, men trods adskillige følgesygdomme holdt han humøret oppe – nød familielivet og læste gerne to bøger om dagen.

I sidste weekend fik han et ildebefindende og måtte på hospitalet, men kom sig igen og tilbragte de sidste døgn hjemme.

Bjørn Hirtsgaard efterlader sin kone Fanny samt børn, svigerbørn og børnebørn. Sascha og Martin har datteren Holly, mens sønnen Alexander, der er socialpædagog på et bosted mellem Maarum og Helsingør, har døtrene Alma og Maja sammen med Monica.

Bisættelsen er fra Hornbæk Kirke på torsdag klokken 12.

Nye præster

Søndag den 24. juni er der ordination af fire nye præster i Helsingør Stift. Det foregår i Sct. Olai Kirke klokken 16.30, hvor biskop Lise-Lotte Rebel blandt andet ordinerer cand. theol Tue Ravn, der forventes ansat som stiftsvikar i Helsingør Domprovsti.

De tre andre har udsigt til job andre steder. Johanna Røjkjær Daugaard har fået et vikariat i Høje Taastrup, Mette Hald Mikkelsen bliver konstitueret sognepræst i Risbjerg, og Rosa Elisabeth Dall Bech bliver stiftsvikar i Frederiksværk Provsti.

Artiklen sidst ændret: 12. juni 2018 14:58

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Job i Nordsjælland

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
prøvestenen logobanner
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu