Mikkel Frank blev kun 43 år. (Foto: Bendt Olesen)

Af Pernille Hermann

Mikkel døde alt for tidligt

Cahetu 395194 1723549 logo 25.000 win win 18/4 18-april 19

Af Jacob Jürs
Journalist
Boliggården

MINDEORD: Det var med chok og stor sorg, jeg i sidste uge modtog meddelelsen om Mikkel Franks alt for tidlige død. Mikkel Frank døde i en alder af 43 år pludseligt i sit hjem af hjerteproblemer.

Som journalist og informationsmedarbejder har Mikkel - siden han blev uddannet på Helsingør Dagblad og Danmarks Journalisthøjskole - haft sin gang i det meste af Nordsjælland.

Mikkel har således været ansat på Frederiksborg Amts Avis, i Helsingør Kommune og i en periode også som kommunikationsmedarbejder i Københavns Kommune i forbindelse med det omfattende byggeri af den nye Nordhavnsvej.

Selv har jeg haft fornøjelsen at arbejde sammen med Mikkel i tre omgange - først i hans tid som elev på Helsingør Dagblad. Nogle år senere ansatte jeg Mikkel som lokaljournalist på ugeavisen Slotsbyerne i Hillerød, og i de sidste fire år har vi arbejdet tæt sammen i Boliggårdens informationskontor i Helsingør.

Her har Mikkel Frank blandt andet været den bærende skrivende kraft bag beboerbladene Tagryggen og Vapnagaard Nyt og på Vapnagaards og Boliggårdens hjemmesider.

Venligheden selv

Jeg kendte Mikkel Frank som et af de mest behagelige, ærlige og venlige mennesker, jeg nogensinde har mødt.

Mikkel var et sjældent beskedent menneske, der med stille vid og humor altid fik det bedste ud af enhver situation. Jeg mindes ikke, at Mikkel på noget tidspunkt har været deltager i en konflikt ej heller at han på noget tidspunkt talte dårligt om et andet menneske – han tav hellere og tænkte sit.

Vi, der kendte Mikkel, kunne sagtens se og mærke, når noget gik ham på eller ikke var, som han foretrak - et stille "hmm", et lidt mere fast blik, men meget sjældent en vred eller sur bemærkning.

God til mennesker

Som journalist var Mikkel særligt i sit es, når han skulle interviewe almindelige mennesker om deres dagligdag. Han havde en sjælden evne til at læse og møde sine interview-emner på en sådan måde, at alle kunne være trygge i hans selskab – der var aldrig en skjult dagsorden.

Jeg husker en gang, jeg havde bedt ham lave et interview med en ældre herre i Hillerød, der ikke var meget for pressen. Efter Mikkel havde været på besøg, blev jeg ringet op af den ældre herre, der fortalte mig, at normalt brød han sig ikke om journalister, men vi på avisen skulle være velkomne til at sende Mikkel en anden gang.

Viden og skævheder

Jeg og mine kollegaer i Boliggården kommer til at savne Mikkel Frank.

Ikke mindst kommer jeg til at savne vores hyggesnakke om musik, hvor han kunne trække på en omfattende viden, der strakte sig fra ny dansk jazz over engelsk rock fra 80’erne og 90’erne til tysk elektronisk musik, om cykelsport og film og mest af alt om det helt nære, hvor hans ofte meget indsigtsfulde og præcise iagttagelser af livets små skævheder altid fik en til at trække på smilebåndet.

Med Mikkels bortgang har vi i Boliggården mistet en god kollega, hans familie en kærlig søn og hans kæreste Helene en unik og elskelig livspartner.

Vores tanker går i denne svære tid til hans familie og nærmeste.

Ære være Mikkels minde.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 13. juni 2018 09:40

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
https://www.kunstnershoppen.dk/
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu