Af Asger Lind Krebs

Vi bruger 25 procent mere vand

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo

Det varme og tørre vejr har sendt vandforbruget i vejret. Forsyning Helsingørs vandforsyning forsikrer, at de godt følge med. Helsingør Kommunes fodboldbaner bliver dog vandet om natten.

SOMMERVEJR: Borgerne i Helsingør kommune har haft travlt med at vande haver, fylde badebassiner, lave vandkampe og drikke litervis af koldt vandhanevand i de seneste uger.

Og det kan mærkes i Forsyning Helsingørs vandafdeling, der står for at sikre, at der altid kommer rent drikkevand ud af vandhanerne.

– Der bliver brugt en god sjat mere vand, end der plejer, siger Henrik Backe, afdelingsleder i Forsyning Helsingør Vand.

Den seneste måned har har Forsyning Helsingør pumpet 25 procent mere vand ud i vandhanerne end på en gennemsnitlig måned. Forbruget toppede pinsedag, hvor der blev brugt 10.400 kubikmeter vand i Forsyning Helsingørs område. På en gennemsnitlig dag bliver der brugt 7.500.

Ingen vandingsforbud

Tørken har fået flere vandværker til at indføre vandingsforbud for at sikre, at der er vand nok til alle.

Men det har man ingen planer om i Forsyning Helsingør.

– Vi har en overkapacitet af vandtanke, så vi kan sagtens levere vand nok. Vi skal dog tænke os om og sørge for at få fyldt tankene op om aftenen og natten, når folk ikke bruger så meget vand, siger Henrik Backe.

Pinsesøndag blev der dog brugt så meget vand, at det nogle steder kunne mærkes på vandtrykket i hanerne.

– Det er ikke sådan, at vi skruer ned for vandtrykket, men hvis mange bruger vand på samme tid, vil nogle kunne mærke et fald i trykket, og vi har da også fået nogle opkald fra folk, der kunne mærke et fald i vandtrykket.

Vand med omtanke

Vandchefen vil derfor opfordre folk til at bruge vand med omtanke.

– Vi beder ikke folk om at stoppe med at vande, men jeg håber da, at folk vander blomster og ikke græsplæner, siger Henrik Backe.

For at sikre, at der er vand nok til alle, har Forsyning Helsingør taget kontakt til en af de helt store vandforbrugere, Helsingør Kommunes Idrætsanlæg, der skal sikre grønne græsplæner til alle fodboldspillere.

– Vi har en glimrende dialog, og efter pinsedag tog vi kontakt og bad dem om at planlægge deres vanding til mellem klokken 23 og 5.

Vand til landsholdet

Helsingør har dog haft besøg af en flok fodboldspillere med helt særlige behov. Et hold, som mandag forlod Helsingør for at sætte kursen mod VM i Rusland. Og de har fået særbehandling.

– Fordi landsholdet har været her, har vi givet tilladelse til vanding om dagen på Helsingør Stadion, fortæller Henrik Backe.

En andet sted, der har skruet voldsomt op for vandforbruget er hos Saunte Planter og Blomster.

– Det her vejr kræver noget vand, men jeg har ikke tal på, hvor meget ekstra, vi har brugt, siger Jens Ejnar Larsen fra Saunte Planter og Blomster.

Selvom vandregninger vokser, er han ikke specielt bekymret over det tørre og solrige vejr.

– Vi tager det stille og roligt. På årsbasis plejer vandforbruget at udligne sig nogenlunde, og så er det her vejr ikke kun skidt. Det giver vækst i planterne. Der er mere sundhed i dem, og vi slipper for råd og svampe. Vi bruger måske mere penge på vand. Til gengæld har vi flottere planter, som kan være lettere at sælge. så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger Jens Ejnar Larsen.

Artiklen sidst ændret: 12. juni 2018 11:13

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tagsjakket  top 26/3 18-31/3 19 win win 1721578

Job i Nordsjælland

Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side. ny jan 19, ny feb 19
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu