Så bliver der alligevel fodboldfest i Helsingør. (Foto: scanpix)

Af Asger Lind Krebs

Ingen VM-storskærm i Helsingør

KV-Revision, Kunde nr. 280954, Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger side

Helsingør Dagblad er gået på jagt efter en forklaring på, hvorfor der ikke er arrangeret VM på storskærm i Helsingør.

HELSINGØR: Kolding, Fredericia og Slagelse har det: En storskærm hvor byens folk kan mødes og se Danmarks kampe ved VM i fodbold i fællesskab.

Men i Helsingør er der endnu ikke nogen, der har stablet et storskærms-arrangement på benene til de danske puljekampe mod Peru, Australien og Frankrig. Og det selvom vi i Helsingør allerede har en kæmpe storskærm stående i Værftshallernes Hal 14.

Helsingør Dagblad er gået på jagt efter et svar og med en lille forhåbning om at plante en spire til en idé. Vi begynder hos Værftets Madmarked, hvor vi fanger Gry Brix på telefonen i en kort pause mellem møder.

- Jeg har kun lige tre minutter, før jeg skal til et nyt møde.

Madmarkedet står i weekenden for bespisningen i forbindelse med KMD Ironman, blandt andet skal 2.800 triatleter have mad, når de er kommet i mål på søndag. Så der er travlt på madmarkedet, og Danmarks åbningskamp på lørdag mod peru er ikke en mulighed.

Men kunne I så ikke lave et arrangement med storskærm til de to næste kampe?

- Vi har simpelthen ikke haft tid til at undersøge, hvad det koster, men jeg har et par medarbejdere, som vil undersøge muligheden.

Ikke tænkt på det

Vi ringer videre til naboen, Mikael Fock, fra Kulturværftet.

- Vi ligger fuldstændig vandret med alle de koncerter, vi arrangerer hen over sommeren. Så vi har ikke rigtig tænkt den tanke at arrangere fodbold på storskærm. Men det er da en sjov tanke, og vi vil meget gerne støtte op og hjælpe til, hvis andre vil være med til at arrangere det. Men der skal betales leje af lokalet, sørges for sikkerhedsgodkendelse og personale. Og skærmen i Hal 14 er også dyr i el. Men man skal aldrig sige aldrig, for det er da en super god idé, men lige nu kan vi ikke arrangere mere.

Kan man flytte skærmen op på Akseltorv, så sparer man halleje, brandvagter og den slags?

- Nej den er meget meget tung og ikke til at flytte. det er en stationær skærm. Så skal masn leje en. Måske det var noget for Helsingør Dagblad at være sponsor for sådan et arrangement? foreslår Mikael Fock.

Kvartfinaler på Akseltorv

Dagbladets direktør Dorthe Carlsen er dog heller ikke klar til at sætte sig i spidsen for at få arrangeret VM på storskærm.

- Vi kan ikke sponsere den slags, og ærlig talt er det ikke en idé, der er dukket op på min storskærm. Tidspunktet for Danmarks kampe spiller også ind, siger Dorthe Carlsen med henvisning til, at to ud af Danmarks tre indledende kampe spilles om eftermiddagen på hverdage, hvor mange er på arbejde.

Kulturudvalgets formand, Henrik Møller (Socialdemokratiet) er på samme side.

- Nogle af kvartfinalerne bliver vist på Axeltorv i forbindelse med VM i straffespark.

I Kolding har kommunen sørget for storskærm til puljekampene. Hvorfor ikke i Helsingør?

- Jeg synes, det er et sted, hvor der er god grobund for et privat initiativ fra nogen, der kan tjene penge på ølsalg. Jeg kan huske, at jeg selv så 2-3-kvartfinalen mod Brasilien (ved VM 1998 i Frankrig, red.) i Toldkammeret, men det er ikke noget, vi har diskuteret eller drøftet i den her omgang. Vi taler meget om, at kommunen ikke skal konkurrere med de private, så her må det være op til de private at tage initiativ. Og så er vi selvfølgelig positive og regner med, at Danmark er med, når vi viser kvartfinaler på Axeltorv.

Bliver skærmen så pillet ned, hvis Danmark går videre fra kvartfinalen?

- Det har jeg svært ved at forestille mig. Så vil jeg gerne være med til at se på mulighederne for, at den bliver oppe.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 15. juni 2018 11:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu