Il Gallo Rosso, som gik konkurs tidligere på måneden, har fået en midlertidig alkoholbevilling.

Af Niels Berg

Nævnsmedlem kræver forklaring på midlertidig alkoholbevilling

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo

HELSINGØR: Selv om restauranten Il Gallo Rosso på Torvegade i Helsingør som omtalt i Helsingør Dagblad tidligere på ugen, gik konkurs i begyndelsen af juni, så fortsætter restauranten ufortrødent serveringerne af øl, vin og spiritus.

Det sker på trods af at alkoholbevillingen også går tabt når restauranten går konkurs. Il Gallo Rosso blev efter konkursen overtaget af et nyt selskab, som imidlertid ejes af den samme mand, der ejede restauranten indtil den gik konkurs med en kæmpegæld til det offentlige.

Det nye selskab bag restauranten har anmodet om en ny bevilling, og det har ikke taget Nordsjællands Politi mere end et par dage at udstede en midlertidig bevilling til stedet.

En midlertidig alkoholbevilling kan i udstedes indtil bevillingsnævnet træffer endelig afgørelse i sagen.

Urimelig støtte

Politiet udsteder kun en midlertidig tilladelse, hvis den nødvendige dokumentation er til stede, og politiet samtidig vurderer, at det er sandsynligt, at bevillingsnævnet senere vil meddele alkoholbevilling til stedet.

Den midlertidige bevilling til Il Gallo Rosso kommer bag på medlem af Helsingør Kommunes Bevillingsnævn Jens Bertram fra De Konservative.

- Så bliver svært for os at stoppe dem, der misbruger vores samfund. Hvis man lukker en forretning med gæld til det offentlige, og den samme ejerkreds åbner den selvsamme forretning dagen efter for så at blive støttet med en alkoholbevilling fra en offentlig myndighed som politiet, så er der noget galt med systemet, siger Jens Bertram.

Han peger på, at kommunen ikke kan gribe ind over for gældende lovregler.

Har advaret politiet

- Men jeg vil kræve en forklaring fra politiet på det, der ligger til grund for, at der er givet en midlertidig en bevilling til dette sted. Uanset hvilke teknikaliteter, rekonstruktionen af restaurantens ejerskab bygger på, så giver den midlertidige bevilling anledning til dyb bekymring, siger Jens Bertram.

Allerede efter at det kom frem, at restauranten var gået konkurs med en gæld på over 188.000 kroner til skat, blev der fra kommunens side rettet henvendelse til bevillingsmyndighederne i Nordsjællands Politi. Det stod nemlig hurtigt klart, at serveringen af spiritus på stedet fortsatte utilsløret.

Helsingør Dagblad har gennem to dage forsøgt at komme i kontakt med afdelingen for tilladelser og bevillinger i Nordsjællands Politi via telefonen og gennem politikredsens eget pressekontor.

Men det har ikke været muligt at træffe en medarbejder i afdelingen for at få svar på, hvilken sagsbehandling der er gået forud for udstedelsen af den midlertidige spiritusbevilling til Il Gallo Rosso.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 15. juni 2018 11:28

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger logo

Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu