Af Kirsten Moth

“Man skal give noget af sig selv hver dag”

Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner

Efter 39 år som ansat i Helsingør Kommune og Nordsjælland Park og Vej tog Pia Andreasen i går en bevæget afsked med et langt arbejdsliv og dejlige kolleger.

HELSINGØR: – Jeg er slidt op. Og man skal holde, mens legen er god.

Det er efterhånden sjældent, at medarbejdere kan fejre omtrent fire årtiers ansættelse på samme arbejdsplads.

Det kunne Pia Andreasen, da hun i går sagde farvel efter 39 års ansættelse i Helsingør Kommune og Nordsjællands Park og Vej.

Den knapt 63-årige medarbejder blev da også udsat for et “overraskelses-baghold” af sine mange kolleger, der kom for at sige farvel til den populære Pia.

Som ungdomsarbejdsløs kom hun i aktivering i 1979 i Helsingør Kommune, hvor hun så selv fik job i samme sektion, som i dag hedder Borgerservice. Den pågældende afdeling blev nedlagt i 2010, hvor det var slut med, at kommunen ordnede haver og klippede hække for pensionisterne.

God til at lytte

Efter en periode med arbejdsløshed søgte Pia Andreasen uopfordret et job i Nordsjælland Park og Vej, hvor hun i første omgang blev ansat midlertidigt som “sommerfugl”. Efter et år blev hun tilbudt fast job som leder af nytteaktiveringen og her har Pia arbejdet lige siden.

– Man skal være god til at lytte, hjælpe og til at holde folk i gang. Og hver dag skal man give noget af sig selv. Det er glæden ved, at man kan gøre noget for andre, der har drevet mig i alle årene. Retfærdighed betyder meget for mig. Og på den måde har jeg altid kæmpet de svages kamp. Mange gange er det svage borgere, der bliver trykket ned, når de henvender sig.

Økonomien volder problemer

– Alle har forskellige problemer, så det er en bred vifte af emner og problemstillinger, vi møder hver dag. Hovedsageligt er det økonomiske problemer, som mange kontanthjælpsmodtagere slås med nu. Der er virkelig strammet meget op, og det sætter sine spor.

– I begyndelsen havde vi mange unge, der var arbejdsløse. Men nu har de jo fulgt rådet om, at de hellere skal tage uddannelse end at gå arbejdsløs. På den måde kan man sige, at vores arbejde for deres vedkommende er lykkedes.

– I dag er det mest ældre og indvandrere, der er hos os, men der er da også fortsat unge. Blandt andre unge med andre problemer end arbejdsløshed. Lige nu har vi også flere forskellige sprog ind over, fortæller Pia Andreasen.

Det er hovedsageligt folk på kontanthjælp, som hun har mødt i nytteaktiveringen, hvor de er i aktivering i en måned ad gangen.

Glade, når de forlader os

– Mit mål har altid været, at mens de er kede af det, når de kommer, så skal de være glade, når de går ud ad porten herfra, siger Pia Andreasen, der sideløbende med sine 39 år i kommunalt regi også har været aktiv i fagbevægelses-arbejdet, både som tillidsrepræsentant for det tidligere SiD, for 3F og som medlem af det gamle SiD’s bestyrelse i Helsingør.

– Jeg har nydt godt af den gode uddannelse, jeg har fået gennem fagbevægelsen. Den har hjulpet mig, blandt andet til at kunne stille mig op og sige min mening. Det er jeg glad for, at jeg har kunnet.

Ny tilværelse

Pia Andreasen, født og opvokset i Helsingør, har altid har sagt, at hun er uddannet købmand og har læst videre til arbejdsmand, glæder sig til nu at kunne være noget mere for sin familie. For sin mand, Flemming Andreasen, for sine to døtre og to børnebørn.

– Det bliver en ny tilværelse og jeg glæder mig. Til at hygge, komme lidt ud at rejse og til at nyde den skønne natur, som vi er beriget med her i Helsingør.

Artiklen sidst ændret: 16. juni 2018 06:37

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Scandlines auto bizz

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu