Af Helsingør Dagblad

Klumme: Dannelsesrejser

AH modegarn 39169 1723845 side 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Camilla Lysgaard er designer og indehaver af Lulu’s Love. Hun er medlem af bestyrelsen i Helsingør Handel. Camilla er gift med Jan og bor i Højstrup. De har sammen Valdemar på 18 år og Mathilde på 25 år.

Da jeg var barn, rejste vi ikke sådan lige udenlands, så i en alder af 17 år, havde jeg kun været en tur på Mallorca og dette kun, fordi min storesøster af nød tog sin lillesøster med: Jeg husker stort set kun, at der var appelsinstykker i rødvinen!

På samme tidspunkt fik jeg tilbudt en læreplads i et tøjfirma. Her kommer min dannelsesrejse så ind i billedet, for lige efter ansættelsen blev jeg tilbudt at rejse til Indien med en skøn kvinde, som havde valgt at tage mig med af samme grund som min storesøster.

Hvorom alting er, Indien kom vi til, og ved ankomst på vores hotel blev vi inviteret til noget festivitas. Her faldt jeg hurtigt i snak med høj som lav, for jeg var jo sød og imødekommende. Det var jo sådan, jeg var opdraget. Næste dag blev jeg af den ene tjener inviteret hjem for at møde hans familie, og inden ugen var omme fik jeg røde roser og en middags invitation af en englænder, som var mindst 20 år ældre end mig (og gift). Begge dele valgte jeg at afslå!

Efter denne først tur noterede jeg mig, at det er sundt at have en ”open mind”, men måske skrue en anelse ned for ”open”. Et stod klart: Jeg skulle i hvert fald hverken giftes med en inder eller en ældre englænder.

Min næste tur var sammen med min chef. Inden flyveren lettede, fortalte han, at han altid fik sig en Bloody Mary og et par sovepiller og foreslog mig at gøre det samme, for så var man udhvilet, når man nåede frem. Ved ankomst – lettere omtumlet – syntes chefen, at jeg skulle smage på lokalkoloritten, så på nærmeste gadehjørne fik jeg en friskpresset juice servereret i måske knap så rene glas. Herefter skulle vi på byens bedste (og eneste) ishus. Set i bakspejlet med livet og helbredet som indsats.

Vi skulle besøge en leverandør, Dr. Gupta (jeg fandt aldrig rigtig ud af, om han nu også var doktor). På vej til fabrikken hoppede min chef ud af bilen med ordene: Jeg smutter lige til barber. Dr. Gupta havde svært ved at skjule sin skuffelse, da jeg hoppede alene ud af bilen. Så jeg gjorde, hvad jeg kunne for at prøve at virke mere moden end mine nu 18 somre, mens jeg samtidig – forgæves -prøvede at få mine shorts til at virke længere.

På denne her tur lærte jeg dels, at jeg absolut ikke bryder mig om Bloody Mary og slet ikke i en kombination med sovepiller, dels ikke spise mad og drikke på gaden, samt endelig at være velforberedt og passende klædt på til leverandørbesøg.

Jeg fortsatte mine ture til Indien. Nu mest alene. På en tur, havde jeg en ubehagelig situation med en herre, der ”holdt øje med mig” på hotellet. Hotellets Security Manager blev tilkaldt. Han havde følgende interessante forslag: ”Next time he calls, you tell him: “Yes, I will love to meet you!” He must carry a red rose and when you meet, we will come and catch him”.

Sjovt nok var det som taget ud af en typisk Bollywood film. Jeg lærte, at det nok var bedst at afslå og flyttede til et andet hotel næste dag.

Nogle år senere havde jeg fornøjelse at have min anden chef med til Indien. En aften var vi ude og spise med en leverandør, min chef var (og er) en frisk fyr, så han sagde til leverandøren, at han skulle bestille for ham. Ja, her manglede jeg måske en smule dannelse, for jeg kunne jo have råbt vagt i gevær. Efter han havde spist sig igennem diverse retter (og her skal måske lige indskydes, at min tidligere chef og heldigvis stadig gode ven, er lettere lys i huden), ganske enkelt var pæonrød i ansigtet, sveden tapløb af ham, og han bællede den ene flaske vand efter den anden, øjnene løb konstant i vand, men her havde jeg dog så meget pli at mine løb med, dog mest af grin … Efter han havde fortæret sidste bid og tørret sit ansigt, vendte han sig mod leverandøren og sagde: ”Thank you for ordering my meal, it was really nice of you …But I will never ask you again.”

Se, her var det så, jeg lærte, at en dannet personspiser maden, der bliver serveret, og til og med siger pænt tak for middag.

Artiklen sidst ændret: 16. juni 2018 07:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Jul Helsingør Handel city 7-23/12
Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side. Jul nov+dec
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu