Af Jesper Munch Nielsen

Analyse: Statslig fejl har kostet Helsingør Kommune 105 millioner

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side

Ifølge avisen Nordjydske Stifttidende har Helsingør og en række andre kommuner fået alt for lidt i udligning fra staten.

UDLIGNING: I en tid, hvor partierne i Helsingør Byråd skal vælge mellem spareforslag til næste års budget, kommer en analyse fra avisen Nordjydske Stifttidende formentlig som et hårdt slag for mange politikere. Avisen har gennemgået de seneste års udligninger mellem kommunerne, og ifølge Nordjydske er Helsingør Kommune blevet snydt for 105 millioner kroner fra 2015 til og med 2018.

Andre kommuner er, skriver avisen, også gået glip af hundredvis af millioner kroner i udligning om året, fordi staten i årevis ikke har fåetopdateret forskelligt talmateriale. Det handler om tal for udlændinges erhvervsmæssige uddannelsesniveau, hvor udligningen er baseret på utidssvarende tal – på trods af en henvendelse om problemer med talmaterialet fra en kommune tilbage i 2014.

Stærkt kritisabelt

Fra 2019 bliver tallene rettet. Men de kommuner, som har fået for meget i årevis, bliver i en overgangsordning ved med at få det, fordi det har Folketinget besluttet.

Den situation har nu provokeret Hjørring Kommune til at tage det sjældne skridt for en kommune at sagsøge staten. Også Lolland og Jammerbugt får med i retssagen – en retssag, som flere politikere i Helsingør mener, at Helsingør Kommune skal hoppe med på.

– Det er stærkt kritisabelt, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har vidst det her siden 2014, hvor staten blev gjort opmærksom på det. Hvis tallene var blevet rettet, så havde Helsingør haft 105 millioner kroner mere i kommunekassen. De penge kunne vi som kommune sagtens have brugt, men de er gået til andre kommuner, som ikke skulle have haft dem, siger Claus Christoffersen fra Socialdemokratiet.

Skal tage stilling

På et møde mandag i Helsingør Byråds økonomiudvalg ønsker Christoffersen, at politikerne diskuterer situationen og en eventuel deltagelse i den bebudede retssag. Det forslag er De Radikale med på.

– Hvis vores jurister vurderer, at der er mulighed for, at vi kan vinde sådan en sag, synes jeg bestemt, vi skal gøre det, erklærer partiets Christian Holm Donatzky.

Det samme mener Mette Lene Jensen fra Venstre. Hun vil støtte en medvirken i en retssag, hvis embedsmændene i Helsingør anbefaler det.

– Hvis det er korrekt, at vi er blevet snydt for 105 millioner kroner, så forventer jeg, at folk i administrationen skal tage stilling til, om vi skal med på klagen og retssagen, siger politikeren.

Borg Donkin tvivler

SF’s Bente Borg Donkin understreger, at kommunerne generelt ikke får penge nok fra staten til at dække de behov, som kommunerne skal dække for borgerne. Hun tvivler dog på, at Helsingør får noget ud af en retssag.

– Jeg vil meget gerne have undersøgt, om vi er blevet snydt. Men meget kan gemme sig i lovgivningen. Vi må have dialog med vores embedsmænd og -kvinder og det her og på tværs mellem partierne. For 105 millioner kroner ville da være en kærkommen forøgelse af vores økonomi. Men når noget lyder for godt til at være sandt, så er det næsten altid også for godt til at være sandt, forklarer hun.

Finansminister Kristian Jensen har overfor Nordjydske afvist, at tingene kunne være foregået på en anden måde. I forhold til retssagen har han sagt til avisen, at “det er et retssamfund, vi lever i. Hvis nogen mener, at de skal anlægge en retssag, så er det dét, de gør.”

Artiklen sidst ændret: 19. juni 2018 11:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Trykkeriloftet topbanner

Job i Nordsjælland

AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu