Af Victor Kuhlman

Gellert: Vi vil spille mere Superliga

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side

FC Helsingør havde mandag første træning, siden klubben rykkede ud af Superligaen.

HELSINGØR: Sidst FC Helsingør spillede en fodboldkamp var i det skæbnes-vangre 3-4-nederlag mod Silkeborg den 21. maj, som sendte helsingoranerne en tur ned i landets næstbedste række.

Det lod dog ikke til, at truppen var påvirket af nedrykningen, da de mandag havde første træning op til den nye sæson.

- Vores spillere er kommet tilbage, og de er i godt humør og tændte på den nye sæson, så det tegner rigtig godt.

- Det er altid sundt med en ferie, så man får tingene fra sidste sæson lidt på afstand.

- Vi har en meget professionel trup, og det lader til, at alle har trænet godt i den lille måned, hvor vi ikke har set hinanden.

- Spillerne skal vejes for at se, hvor de ligger i forhold til sidste sæson, men umiddelbart er der en masse godt at bygge videre på, fortæller assistenttræner Brian Gellert, der stod for træningen, mens cheftræner Christian Lønstrup var på trænerkursus.

Brænder for Superliga

Spillerne stod og spillede lidt bold frem og tilbage, mens de snakkede om løst og fast fra deres ferie, før Brian Gellert samlede dem i en stor cirkel.

Her sagde han til dem, at de skulle være klar til at knokle røven ud af bukserne de næste otte måneder, så de kunne gå efter, at komme i Superligaen igen så hurtigt som muligt.

- Der er rigtig mange gode hold i 1. division, og konkurrencen er selvfølgelig stor om de sjove pladser, men vi er klar til at tage kampen op.

- Vi elsker jo alle sammen at spille Superliga-fodbold, og jeg tror, at jeg taler på samtlige spilleres og andre i klubbens vegne, når jeg siger, at vi rigtig vil prøve det igen. Nu har vi fået smag for det.

- Jeg er ikke den rigtige til at kommentere på, om det er klubbens målsætning, men det er i hvert fald noget, vi alle brænder meget for.

- Vi føler, at vi hører til deroppe i den bedste række og har noget at bidrage med.

Det synes jeg også, at specielt kampene den sidste måned viste, hvor vi spillede nogle tætte kampe mod de andre hold, siger Brian Gellert.

Skal fastholde stammen

Stort set hele truppen fra sidste sæson var mødt op for at være med til første træning med undtagelse af Mikkel Bruhn, der var optaget af private anliggender, og Douglas, som stadig var på ferie.

Derudover stod Ricki Olsen på sidelinjen og sagde farvel til klubben, som han forlader efter over 100 kampe til fordel for HB-Køge.

Ved siden af ham stod Søren Henriksen, der efter al sandsynlighed, skifter til en Superligaklub i løbet af ugen.

Brian Gellert er dog stadig tilfreds med, at man indtil videre har fastholdt så stor en del af stammen på holdet.

- Vi har fået nogle unge spillere op i truppen, som vi skal have sluset ind på holdet, og så har vi nogle spillere på prøvetræning blandt andet en fra Færøerne.

- Vi har hentet en ny spiller fra Skovshoved, som har spillet fast i 2. division, men derudover har det vigtigste faktisk været, at holde fast på kernen i holdet, som har gjort det så godt i sidste sæson.

- Man ved jo aldrig, hvad der sker i løbet af en transferperiode, så jeg kunne da sagtens forestille mig, at vi ser nogle nye ansigter, når den nye sæson starter i slutningen af juni, siger Brian Gellert.

FC Helsingør skal den 29. juli i kamp for første gang, når de møder Fremad Amager, der sluttede som nummer ni i 1. division sidste sæson.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 19. juni 2018 11:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
https://www.kunstnershoppen.dk/
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu