Helsingør var fyldt til randen med triatler og tilskuere til den store KMD Ironman-konkurrencen i weekenden. (Foto: Torben Sørensen).

Af Jesper Munch Nielsen

Sparerunde udskyder beslutning om flere KMD Ironman-events

Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger logo

Politikere vil undersøge mulighed for ekstern støtte før ja til flere arrangementer.

EVENT: I seneste weekend svømmede, cyklede og løb 2.800 triatleter i Helsingør ved en KMD Ironman-konkurrence, mens 25.000-30.000 tilskuere heppede og så på. Det er øjensynligt en god forretning for Helsingør, at kommunen er medarrangør af den slags idræts-events og betaler et gebyr for det og forskellige omkostninger, men politikerne har lige nu trådt på bremsen i forhold til binde sig til at medfinansiere kommende arrangementer.

– Vi står i en situation, hvor kommunen skal spare mange penge, og derfor er det hårdt nok at tage beslutning om noget, der koster en million eller halvanden million tre år frem i tiden, siger Jens Bertram, konservativ politiker og formand for Helsingør Byråds udvalg for idræt og fritid.

Lagt op til lang aftale

På et møde mandag aften besluttede byrådets ledende udvalg, økonomiudvalget, at udsætte afgørelsen om fremtidige KMD Ironman-konkurrencer i Helsingør til efter sommerferien.

Der var ellers lagt op til, at kommunen og arrangørerne skulle indgå en aftale over tre år om en årlig triatlon-konkurrence, som alt efter størrelse ville koste kommunen enten en million kroner om året eller 1,7 millioner kroner – i gebyr til arrangørerne og afledte kommunale udgifter.

Kommunen har kunnet vælge imellem en almindelig triatlon-konkurren og et europamesterskab.

Helt skarpe

Samtidig ønskede kommunens embedsmænd, at der blev søgt om støtte til finansieringen hos for eksempel organsationer som Sport Event Denmark. Og det er i den forbindelse, at politikerne i økonomiudvalget trådte på bremsen.

– Der er nogle ting omkring medfinansieringen, som vi skal finde ud af i den situation, som vi står i lige nu med besparelser. For at blive helt skarpe på blandt andet, hvad Sport Event Denmark kan hjælpe os med, så udskyder vi beslutningen, siger Jens Bertram.

Sport Event Denmark er en organisation, som finansieres via overskuddet i Danske Lotterispil og Klasselotteriet, og investerer penge i store sportsarrangementer.

Det bliver på første møde efter sommerpausen, at politikerne igen skal diskutere en eventuel støtte i KMD Ironman-arrangementer.

Artiklen sidst ændret: 19. juni 2018 12:59

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x

Job i Nordsjælland

Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side. ny jan 19, ny feb 19
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
michaelford.dk/holger danske 1753424
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu