Camilla Diana Kristensen blev årets første HF-student. (Foto: Lars Johannessen)

Af Victor Kuhlman

Årets første student: ”Nu skal jeg have champagne”

AH modegarn 39169 1723845 side 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

HELSINGØR:- Jeg fik 12, siger 20-årige Camilla Diana Kristensen, da hun trådte ud af eksaminationslokalet, hvor hun lige har haft sin sidste eksamen på HF & VUC Nordsjælland nogensinde.

For over en måned siden havde hun trukket emnet ” store fortællinger” i faget KS, der er en blanding af samfundsfag, religion og historie.

Læs også: Kvinden der altid gik i skole

– Jeg er altid nervøs før eksamen, men når jeg sidder derinde og fremlægger mit eget oplæg, så går tiden hurtigt.

– Selvom jeg følte, at jeg blev lidt grillet derinde, så gik det jo godt.

– Den sidste uge har jeg været presset, for vi har haft fem eksaminer meget tæt på hinanden.

– Nu skal jeg have noget champagne, og så skal vi ned og have noget brunch.

– Jeg skal helt sikkert fejre det i byen på fredag, hvor min veninde også er blevet færdig, siger Camilla Diana Kristensen.

Ikke det samme pres

Omkring 74 elever fra HF & VUC Nordsjælland bliver HF-studenter i år og Camilla Diana Kristensen er den første af dem. Vejen derhen har dog været lidt kringlet.

– Jeg har gået på HHX, men det var ikke noget for mig, og så har jeg også gået på STX

– På det tidspunkt gik jeg ikke så meget op i skole og efter et år, droppede jeg ud.

– Jeg spurgte om, jeg kunne få lov til at starte forfra, men stedets viceinspektør mente ikke, at jeg kunne klare det.

– Så havde jeg et sabbatår, før jeg søgte ind på VUC Nordsjælland, og her er det virkelig gået godt. Jeg var lige lidt ældre, men det har også gjort en forskel, at der ikke har været den samme konkurrence som på STX.

– På HF skal du til eksamen i alle fag, så der er ikke den samme konkurrence i timerne om, hvem der kan række hånden op først og mest.

– Jeg begyndte faktisk at være mere aktiv i timerne, fordi der ikke var det samme pres, og man ikke behøvede være bange for at sige noget forkert.

– Det har været rigtig godt at gå på denne her skole, og lærerene har været rigtig dygtige, siger Camilla Diana Kristensen.

tid til et sabbatår

Nu hvor den hårde eksamensperiode er slut, skal Camillia Diana Kristensen bruge den nærmeste fremtid på, at sove længe, slappe af og nyde studentertiden.

– Det er jo lidt mærkeligt, at man er færdig her. Jeg skal lige aflevere mine bøger, og så har vi translokation på kulturværftet på næste fredag.

– Jeg vil gerne læse videre, men jeg har ikke besluttet mig for, hvilken retning det skal være endnu. Så lige nu er min plan, at jeg tager et sabbatår, så jeg kan spare sammen til at flytte hjemmefra.

– Så jeg skal finde et arbejde, og jeg gad godt arbejde med børn eller unge på et fritidshjem eller en SFO efter sommerferien, siger Camilla Diana Kristensen.

Artiklen sidst ændret: 16. juli 2018 18:32

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Job i Nordsjælland

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu