Af Niels Berg

Portræt af afdøde Kaj Tikøb: Hvem var manden, der altid råbte ad os

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo

Helsingør Dagblad bragte dette portræt, da nyligt afdøde Kaj Tikøb fyldte 60 år. Hvem var han, hvis røst var lige så integreret i byens lyd som færgernes tuden i havnen.

HELSINGØR: Man aner en skuffet, men godmodig sjæl bag de 60 år gamle øjne. De fastholder én, mens Kaj Bastholm Christiansen, bedre kendt som Kaj Tikøb, forsøger at få hold på ordene.

- I kan godt tage en bajer siger han til os, da vi møder ham på fællesarealet mellem Borupgård og Vapnagård. Manden, som er kendt af høj og lav i Helsingør – for sin gennemtrængende røst på byens torve og bænke, hvor han i årevis har svunget sin colaflaske, og grinende og vrængende har givet os sine stundom meningsløse meninger med på vejen.

Kaj har termotøj på fra top til tå. Med en guldbajer i den ene hånd støtter han sig med venstre arm til rollatoren, gangstativet.

Lige siden han engang i tresserne fik en ilt-flaske ned over storetåen under arbejde på Helsingør Skibsværft, har han gået dårligt. Og det hjælper heller ikke på stilen, at han har vrøvl med balancenerven.

Egentlig skulle vi have mødt ham på Axeltorv under det store træ, men Tikøb viste sig ikke. Bedre held havde vi her ved hans hjem på Fokken i Snekkersten. Der var ingen problemer med at finde frem til ham, da vi først var nået så langt. Fra fællesarealet hørte vi hans stemmer. Det kan ikke undgås – Kaj Tikøb har aldrig hørt til de lavmælte.

Lidt fra ham går en kvinde og prøver at ryste en nyligt afrevet – og obligatorisk – Tikøb-bemærkning af sig. De fleste borgere i Helsingør er efterhånden forberedt på det. Et eller andet skal han nok nå at få fyret af til folk, når de passerer ham. Hvad enten det er på Axeltorv, ved bænkene på Kongevejen eller ethvert andet sted i byen, hvor Kaj Tikøb kan forventes at opholde sig. Mange ryster på hovedet, færre kigger vredt tilbage – de fleste går bare videre uden at have fattet noget af, hvad det egentlig var, han sagde.

Men man er blåøjet, hvis man tror, det er en kompliment. Smiger ligger den 60-årige by-original fjernt, og ”møgkælling” og ”jäkla svensker” er et par af favoritterne i hans arsenal af tiltaleformer. Sådan har det været i årevis, og Kaj Tikøbs røst er snart ligeså integreret i byens lyd som færgernes tuden i havnen.

Der ligger en håndfuld guldpils sammen med en halv liter Coca Cola og noget smørrebrød i varekurven.

- De er jo taget på udflugt nede på Stubben – så er der ingen mad, siger han.

Vi tager os en gå-bajer og bevæger os i sneglefart mod Tikøbs lejlighed.

En særling

Ikke så få har gennem tiderne spurgt sig selv: Er manden åndssvag. Hvor gik det galt – og hvorfor hedder han i øvrigt Tikøb?

Kaj er mindst ligeså kendt, og med garanti mere myteomspunden end borgmesteren selv. Han er originalen, der står ude på sidelinjen og ser på os, tilsyneladende forfriskende fri for ambitioner om selv at stille op i rotteræset.

Vejrbidt, med en frisk-mixet flyversjus i colaflasken, svajer og gestikulerer han i regn og solskin. Indprenter sin skikkelse i børnenes sind – som en ond ånd, man gør klogt i at holde sig fra, mens de voksne blot bærer over.

Men han er en særling, og særlinge bliver genstand for myter, med mindre de da ikke ligefrem bliver spærret inde på en galeanstalt, og det er aldrig sket for Kaj Tikøb.

Ensom ulv

Det ville være forkert at romantisere hans figur. Kaj Tikøb er en skuffet mand. Skuffet over, at han ikke fik sig en kæreste, skuffet over sine medmennesker, skuffet over sin ensomhed.

- Naboerne er strenge. Folk vrænger ad mig. Jeg vil have mig en pige, som jeg kan ”lege med”, for jeg er ensom. En ensom ulv er, hvad jeg er, proklamerer Kaj under et af de utallige stop på vej mod lejligheden.

Ifølge sine nærmeste pårørende har Kaj været tummelumsk, lige siden han som dreng faldt i en unavngiven mose og blev afskåret fra at trække vejret i længere tid, end godt er.

- De prøvede at få mig stemplet som åndssvag, da jeg var lille, men den gik godt nok ikke, siger Kaj Tikøb, da han omsider får slået sig ned i lænestolen midt i den et-værelses på Fokken.

Her har han boet, siden Borupgaard-byggeriet blev opført, og det er tydeligt, at han ikke danser rundt med støvekosten fra morgen til aften. Hjemmehjælpen kan ikke stille meget op – hver gang de når så langt som entréen, bliver de sendt på tilbagetog med invalidepensionistens inventar hvislende om ørerne.

Altid klaret sig selv

Kaj Tikøb er ikke åndssvag, og har aldrig været det. Opholdet i mosen skadede ham ikke værre, end at han altid har været i stand til at klare sig selv.

Men han lider af et alvorligt tilfælde af ordblindhed. Kan ikke skrive, og knap nok læse. Til gengæld var han en ferm træsnitter i sin tid. Det har han efter sin far, som i mange år var matros på færgerne. Stramaj-broderi hører også til kleppertens forcer – men det er alt sammen fortid nu. Talenterne førte aldrig til noget større, og i stedet for en egentlig håndværkerkarriere tilbragte han hele sin arbejdsduelige tilværelse med småjobs af forskellig art, til han sidst i tresserne fik arbejde på værftet.

Her virkede han i mange år på forskellige poster – indtil den famøse iltflaske valgte at lægge sig til rette på storetåen. Da arbejdede Tikøb ved riggerne. Skaden tvang ham til at holde op, og Kaj blev invalidepensionist, hvad han har været lige siden.

Nu hører det også med til historien, at Kaj Tikøb altid har været glad for en lille én. Faktisk drikker han ikke så lidt, og misbruget er ikke gået sporløst henover den 60-årige, og han t trækkes med nedsat taleevne, dårlig hukommelse foruden astma og dårlige ben.

Habil fodboldspiller

Men der var engang, han gjorde sig bemærket som en habil fodboldspiller i Tikøb. Det ligger også mange år tilbage.

- Og jeg blev faneme sur, da de satte mig af holdet i Tikøb Idrætsforening. De sagde, at de ikke havde brug for flere venstrewings. Men jeg ku’ sgu da spille alle poster….. jeg var lidt af en målsluger, fortæller Kaj Tikøb.

Det var en letpåvirkelig ung mand, der bed afvisningen i sig, og hvis de havde vidst, hvor hårdt tilsidesættelsen ramte Kaj, var foreningen formentlig stillet med 12 mand til den næste kamp.

De nærmere omstændigheder omkring hans afgang som træner for Tikøbs damehold i håndbold, er svært at lokke ud af ham. Men det var tilknytningen til idrætslivet i Tikøb, der gav Kaj Bastholm Christiansen tilnavnet Tikøb.

Kaj Tikøb bøjer hovedet ned mod brystkassen og skyder underlæben frem.

- Det bedst jeg har oplevet, tjah…. De lykkeligste stunder….. dem havde jeg sammen med min far!

I 39 arbejdede Christiansen senior på færgerne, og sønneke sejlede ofte med over Sundet. De to havde det pragtfuldt sammen. Kaj husker, når Kongeskibet lagde til Statshavnen. Faderen sørgede for, at Kaj kom med ombord.

- Ja, jeg gik rundt på Kongeskibet, som om jeg ejede det hele, he, he, he.

Ulykkeligt forelsket

Men selv om minderne om Kaj Tikøbs far står lysende i hans sind, så var det alligevel faderens holdning, der for mange år siden afholdt Kaj fra at få den kvinde, han var forgabt i.

- Lykke hed hun. Fra Frederiksværk…. Alle tiders pige. Men min far troede ikke, at jeg kunne klare det – og så var der en anden, der løb med hende. Sådan er det.

Kaj slår opgivende ud med armene.

Han kan være svær at forstå. Ordene bliver hængende på halvvejen. Men hans svigerinde, Irene, som har brugt det meste af ugen på at forberede Kaj Tikøbs 60-års dag, som holdes i dag hos hans bror i Helsingør, er til stede – og hun er trænet i at dechifrere Tikøbs ord.

- Kaj er et godt menneske. Folk tror det værste om ham. Han drikker for meget, det er ikke til at komme udenom, men han har altså også problemer med den balancenerve. Det får det til at se ud, som om han er fuldere, end han er - men han kan ikke gøre en kat fortræd, siger hun.

Takket være den nærmeste familie er Kaj Tikøb ikke helt alene i verden. Og i torsdags, på selve fødselsdagen, blev han fejret på Stubben med lagkage, lys og hurraer og det hele. I dag er der lagt op til bøf med løg i familiens lag. Bøf med løg er hans livret.

Kaj Tikøb døde den 5. juni.

Han døde på et specialplejehjem i Nivå og forlader sig en bror og svigerinde.

Kaj Tikøb bliver blandt andet mindet på Helsingør Dagblads Facebookside samt på Facebooksiden Fan af Kaj Tikøb, hvor flere synes, at originalen fortjener et mindested

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 22. juni 2018 11:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
prøvestenen logobanner
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu