Af Kirsten Moth

Reem – nu med eget cvr-nummer: “Flugt og krig har gjort mig stærk”

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

– Uden min mands store støtte var jeg ikke begyndt at arbejde, siger Reem Musheneh, syrisk flygtning, 33 år, mor til tre børn og nu med ansvar for regnskaberne i Arabi Food på Værftets Madmarked.
Af Kirsten Moth

ERHVERV: Glæden og stoltheden lyser ud af Reem Musheneh, da hun byder velkommen i sin ombyggede pølsevogn på Værftets Madmarked. Hendes selvtillid og udadvendte gæstfrihed smitter.

Virksomheden “Arabi Food´s” cvr-nummer står i den 33-årige syriske kvindes navn, fordi hun er en af de udvalgte til at arbejde i Helsingør Kommunes integrations- og erhvervsprojekt sammen med ni andre syriske kvinder.

Hun er gift, mor til tre børn og flygtning i Danmark. Det var Reem Mushenehs mand, Jusef Nikly, der tog flugtruten fra krigen og den palæstinensiske flygtningelejr i Syrien til Danmark. Derefter fulgte hans kone og tre børn, efter de havde fået familiesammenføring og alle blev samlet i Danmark for to år siden.

Ingen fremtid i Syrien

– Vi frygtede det værste for fremtiden i Syrien. Som statsløse palæstinensere er det anden gang, vi har været på flugt.

– I Syrien boede vi i den store camp for statsløse palæstinensere, Alyarmoq Kamp, der er lige så stor som en by, og hvor 70 procent af statsløse palæstinensere i Damaskus blev installeret. Der var ingen fremtid. Der var krig, vi var bange, og vi frygtede for vores børns fremtid. Derfor besluttede vi at flygte endnu engang, fortæller Reem Musheneh med børn på 10, 8 og et år.

Det er flugt og krig, der har gjort hende stærk, siger hun.

– Med den erfaring, vi har med os, med alle de problemer, vi kender til, så kan vi overkomme alt her. Vi har erfaring med, at livet er hårdt, så det skal nok gå her. Det sværeste er sproget. Når først det er på plads, så bliver alt meget nemmere, forsikrer Reem.

Det svære sprog

I Arabi Food står hun for regnskaberne og arbejder næsten på fuld tid. Også her er sproget hendes største barriere, som hun vil overvinde.

– Det er nu også svært, fordi jeg har børn. I Syrien behøver kvinder ikke at arbejde så meget, som I gør her. Enten arbejder man lidt eller også er man derhjemme og sørger for familien. Der bliver ikke stillet samme krav til kvinder, som man gør her. For mange syriske kvinder er det her en meget stor forandring, der er svær. Det er en anden kultur og mange kæmper meget for at skabe den forandring, det kræver, fortæller den 33-årige kvinde.

Hjemme i Syrien tog hun en studentereksamen og nogle kurser i dels bogholderi, dels barnepleje. I flere år har hun arbejdet i en stor forretning, der hedder Space Toon, ejet af en kendt TV-kanal.

Faderen passede børn

Hendes mand, Jusuf, er uddannet elektriker og i dag har han job som lagermedarbejder og chauffør i en lokal virksomhed. Da hans kone begyndte i Arabi Food, overtog han lidt usædvanligt for den syriske kultur pasningen af parrets yngste barn.

– Vores lille søn havde det fint med sin far og det var det altafgørende for, at jeg fortsatte med at arbejde her. De arabiske mænd plejer ikke at være hjemme og passe børn, men det gik altså helt fint. Hvis min mand ikke støttede mig, så ville jeg ikke arbejde. På grund af hans motivation bliver jeg stærkere, erklærer Reem.

– Når noget går i stykker her i madvognen, så ringer jeg bare til ham og så kommer han ned og fixer det. Det er dejligt, han bakker så meget op.

Står på egne ben

Det går så godt i Arabi Food, så kundekredsen udvides og det gælder også catering-delen. Stadig flere kunder bestiller til levering til møder og lignende.

– Fremtiden? Det er at åbne en stor restaurant. Og så er det at udvide vores vogn hernede i Madmarkedet. Vi har set vores naboer udvide. Og så bliver vi jo inspireret af deres fremgang.

Reem vil gerne have, at det fremgår af artiklen, hvor meget støtte hun og hendes mand har fået fra erhvervsmentorerne i Helsingør Kommune.

– Min mand og jeg vil vise, at vi kan selv. At vi står på egne ben og at vi ikke var ret længe på kontanthjælp.

Artiklen sidst ændret: 21. juni 2018 10:40

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Job i Nordsjælland

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu