Græsset er stadig for tørt til et sankthansbål. (Foto: Lars Johannessen)

Af Josephine Vedel

Trods kæmpe regnskylle: Sankthansbålet er stadig aflyst

Nordkysten Dyrehospital – artikelbanner

HELSINGØR: Her til morgen åbnede himlen op for sluserne og sendte en masse regn og endda hagl ned til os.

Men var det nok til at ophæve afbrændingsforbuddet, så vi i morgen kan fejre sankthansaften med en bålfest?

Svaret er nej.

– Regnen er kommet så hurtigt, og den er dampet af lige så hurtigt, lyder det fra Henrik Dippel, der er beredskabsinspektør hos Helsingør Kommunes Beredskab.

– Jeg står faktisk lige nu, mens I ringer, og kigger på græsstråene, og de er allerede knastørre igen.

Helsingør Kommune og beredskabet indførte afbrændingsforbuddet den 7. juni på grund en langvarig tørke i området.

– Forbuddet gælder afbrænding i det fri, afbrænding af bål, anvendelse af ukrudtsbrændere samt anvendelse af grill i naturen. Forbuddet gælder dog ikke anvendelse af grill i private haver, hvor grillen er placeret på fliser eller lignende ubrændbart underlag, skrev kommunen i pressemeddelelsen den 7. juni.

Og forbuddet bliver ophævet, når det er muligt. Men det er altså ikke endnu.

– Jeg kan desværre ikke sige, hvor langt tid der går, slår Henrik Dippel fast.

Artiklen sidst ændret: 22. juni 2018 11:34

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1752485

Job i Nordsjælland

Divino 372881 1756411 15-20.000 win juni 19/20
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5
Smoke n Steam  1751732, 15-20.000 win  maj 19/20
e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3
BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu