Af Kirsten Moth

Familien Pociot sætter kurs mod friheden

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

Forældre og tre børn fra Hornbæk har i mange år haft drømmen om at trække stikket og sammen tage ud på en lang sejltur. Nu sker det. På onsdag kl. 16 sejler Freedom ud af Hornbæk Havn.

HORNBÆK: Freedom hedder båden. Frihed. Og frihed er netop, hvad familien Pociot fra Hornbæk sejler ud for at finde om en uge.

Det er en stor drøm, der går i opfyldelse, når Karina, 42, og Jacob, 43, om en uge, præcis klokken 16, onsdag den 27. juni, sammen med deres tre børn, Amalie, 10, Phillip, 17 og Villads, 9, siger farvel til hverdagen og står ud af Hornbæk Havn med kurs mod friheden.

Første stop bliver Samsø, derefter er kursen lagt gennem Kielerkanalen, Tyskland, Holland, Belgien, til Frankrig via Den Engelske Kanal.

Kapsejlads over Atlanten

- Det er den første del af ruten - i hovedtræk. For vi har ikke lagt os fast på noget bestemt. Vi vil gerne væk fra dagligdagen, hvor alt er lagt i faste rammer og skemaer. Så vi alder vind og vejr bestemme. Den første dato, vi har, som helst skal overholdes, er den 11. november, hvor vi skal være i Las Palmas på Gran Canaria, fortæller Jacob Pociot.

Her står Karina og børnene af for en kort bemærkning, mens Jacob med fem gaster, han er vant til at sejle med, deltager med Freedom i kapsejladsen ARC over Atlanten. En kapsejlads, der varer omkring to uger, hvorefter familien igen påmønstrer på den anden side af "Dammen," på St. Lucia i Caribien.

Herefter skal familien sejle sammen i Caribien i et halvt år.

Kæledyrene er sat i pleje

Mens familien er væk, passes hunden hos gode venner. Fuglen kommer i pleje hos en kusine og kaninerne kommer på et års ophold hos moster.

- Vi var lidt i tvivl om, hvad vi kunne bede folk om. Men alle bød uopfordret ind, fortæller Karina.

At trække stikket i et år og tage ud på en drømmetur, der koster i omegnen af 600.000 kroner plus det løse og det faste, har kastet en masse reaktioner af sig fra familie, venner og bekendte.

- Folk er meget interesserede og meget positive. De sidste fem år er det blevet helt legalt at tage ud på sådan en tur. Før i tiden blev der nok set lidt skævt til det. Det virkede lidt vagabond-agtigt. Jeg tror, at tv-programmerne "Kurs mod fjerne kyster" og de mange bogudgivelser om folk, der sejler rundt, har ændret folks holdning. Jeg har ikke mødt en eneste, der synes, det er åndssvagt. Vi havde nu også vores planer lang tid før, at vi så "Kurs mod fjerne kyster." Nu har vi set programmeren flere gange for at studere, hvad de havde med ombord. Hvor stod dunkene og al den slags, fortæller Jacob.

Fjern-skrivebord

- Det har altid været min drøm at tage en stor sejltur. Og det er fantastisk nu at gøre det sammen med børnene. At tage et år fri sammen med dem, det er det vigtigste i det her. Det skal også være, inden de bliver for store, for så kan vi måske ikke få dem med, siger Jacob.

Han ejer et firma, der syner biler og undervognsbehandler, og mens han er væk i det kommende år, driver hans kompagnon det videre. Dog med fjern-skrivebord ombord på Freedom.

- Når man er selvstændig, kan man jo ikke give helt slip. Så jeg er med ind imellem fra mit "fjern-skrivebord." Men det dagligdags ræs slipper man jo for, siger Jacob, der er vant til at have lange arbejdsdage.

Karina har sagt sit job om skolesekretær på Skorpeskolen i Hellebæk op.

Det enkle liv

- Så finder jeg noget andet, når jeg kommer hjem igen.

- Det skulle i hvert fald ikke være jobbet, der bremsede realiseringen af vores drøm. Vi er også koblet op på telefon og mail. Selv om jeg kun har arbejdet 30 timer om ugen, så har Jacob haft lange dage, og der er meget kørsel og koordinering. I vores nye hverdag er det eneste, vi sådan set skal tænke på, hvornår vi skal have det næste måltid mad, siger Karina.

Jacob har altid sejlet og dyrket mange forskellige aktiviteter i tilknytning til det blå element. For otte år siden solgte familien deres motorbåd og købte en sejlbåd.

Ro på med sejlbåd

- Motorbåden var én, man kom fra A til B i - med meget mere larm. Så købte vi sejlbåden og fik meget mere ro på. Vi begyndte at nyde selve sejladsen, fortæller Jacob, der også dyrker kapsejlads og blandt andet har vundet Sjælland Rundt og VM 2016 i en storbådsklasse.

Familien har valgt at sejle i Freedom, den 46 fods danskbyggede X-yacht, som Jacob har sejlet kapsejlads i i al slags vejr og kender ud og ind.

Tryghed

- Jeg er meget tryg ved båden. Vi har jo nærmest haft den skilt ad og samlet igen og ved præcis, hvad den indeholder. Vi har også vaælgt at prioritere sikkerheden ombord højt op. Vi har nødsignalsender i kistebænken, satelittelefon, mand-over-bord-bøje, redningsflåde og man kan hele tiden følge båden, fordi vi konstant sender signal.

- Vi har tre forskellige navigationssystemer ombord, så vi skulle være ret sikker på, at mindst ét virker. Vi navigerer dog også manuelt og har søkort ombord, siger Jacob.

Børnene bliver undervist ombord i løbet af det næste år. Hvordan det foregår kan du læse om i artiklen her på siderne.

I den kommende tid kan du følge Freedoms tur i Helsingør Dagblad, hvor det især bliver 10-årige Amalie, der vil berette om familiens oplevelser, set i børnehøjde.

Kriller i maven

På onsdag den 27. juni mellem klokken 14 og 16 er der afskedsreception for familien Pociot.

- Jeg er ved at få kriller i maven og glæder mig, til vi står ud af havnen klokken 16 den dag. Men det bliver svært at sige farvel til dem allesammen. Jeg skal i hvert fald have solbriller på hele dagen, siger Karina.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 22. juni 2018 12:26

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

kompost artikel, side og logobanner
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu