Af Josephine Vedel

Klumme: Mig, min mor og hendes værste fjende

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo

Min mor har en fjende.

Hun er usynlig for mig, men jeg gør mit bedste for at acceptere, at min mor og forholdet til hende for altid vil definere, hvem min mor er. For min mor kan ikke smide forholdet til hende på bålet i aften og sende det til Bloksbjerg – væk.

Min mors fjende hedder Fibromyalgi. Den er en usynlig kronisk sygdom, og den har plaget hende med træthed og ømme muskler og led over en årrække. Nogle dage følger den hende som en skygge, hun har sluttet fred med. Andre dage forsøger hun at løbe fra den. Og så er der dage, hvor den spænder ben for hende og ødelægger alt på hendes vej.

Min mor har altid haft ambitioner for sig selv, for mig – for verden omkring hende. Det har den konsekvens, at sygdommen forhindrer hende i at nå det hele, så er hun tvunget til at skrue ned for ambitionerne. Hun arbejder som skolelærer og elsker sit job. Når hun taler om eleverne, kalder hun dem for ”mine børn”. Jeg tror nærmest, at hun opfatter det som et svigt, hvis hun skal geare mere ned for undervisningen. Situationen er bare sådan, at min mor er tvunget til at skrue ned på alle områder. Og det kan jeg også mærke. Hendes ambition om at være en nærværende mormor for mine børn, kan hun leve op til en til to gange om måneden.

Hånden på hjertet, så bebrejder jeg ikke min mor for hendes sygdom. Jeg er fornuftig nok til at forstå, at min mor er syg, selvom jeg ikke kan se det.

Det, der nager i mit hjerte, er, at min mor er blevet svag og ikke kan det hele. Hun er ikke den mor, jeg havde engang, og hun er heller ikke den mormor, jeg troede, hun ville være. Sygdommen har ændret min mor.

Jeg var for nyligt til en pårørendedag på Frederiksberg Hospital. Min mor var på kursus i sin sygdom, og i den forbindelse var en af dagene sat af til de pårørende. Det overordnede budskab med kurset var at lære patienter som min mor, hvordan man lever med en usynlig sygdom. De timer, jeg tilbragte på kurset, var så for at lære mig, hvordan lever jeg med en mor, der altid bærer rundt på sin værste fjende.

Ja, jeg blev klogere på min mors fjende. Pas på med stress, det kan give dig voldsomme kroniske mén. Undgå, altså hvis det er muligt, operationer. Min mor fik fjernet sin livmoder i 2002, og der blev sat en ny hofte ind i 2005. Lægerne bebrejder operationerne for at være medvirkende til, at min mor har fået en fjende for livet. Og sidst men ikke mindst pas på din krop. Der er kun den, du får ikke andre.

Min mor skrev dagen efter til mig, om jeg var blevet klogere efter pårørendedagen. Ja, det var fint, svarede jeg hende. For det var virkelig et fint arrangement. Og som sagt, jeg blev klogere. Men lærte jeg at leve med en mor, der altid bærer rundt på sin værste fjende?

Jeg lærer nok aldrig at leve med min mors sygdom, for jeg kan ikke se eller mærke den. Men jeg har sluttet fred med den og accepteret, at den er en del af min mor. Om jeg vil det eller ej.

Artiklen sidst ændret: 26. juni 2018 09:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
https://www.kunstnershoppen.dk/
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu