Af Kirsten Moth

Remar flytter vestpå

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side

PORTRÆT: Musikeren, forfatteren og tegneren, Morten Remar har taget sig den frihed at flytte fra Helsingør Kommune og det Espergærde, hvor han sammen med sin kone, Katrine og deres tre børn på syv, ni og 11 år, har boet de sidste mange år.

At flytte den “modsatte vej”, som nogen kalder det, at rykke rødderne op og flytte vestpå i det lille kongerige, fra Københavner-nærheden i Helsingør til Jylland, nærmere betegnet Viborg, det er ikke noget, man tit hører om. At flytte vestover forundrer på vores kanter og får folk til at spørge:

Hvorfor gør I det?

Den anden vej

– Ja, det er sjovt, at der er så mange, der spørger om det.

– Hvis vi var flyttet den anden vej, fra Viborg til Helsingør, så havde folk syntes, at det var mere naturligt. Da Katrine og jeg boede på Frederiksberg i en to-værelses lejlighed, voksede vi også ud af den. Vi var klar til at stifte familie og så rykkede vi til Espergærde. Nu gentager vi succesen.

– Vi er vokset ud af rækkehuset i Nirvanaparken i Espergærde. Pigevejene. Vores mindste dreng er nu så stor, så vi ikke længere kunne være bekendt, at han ikke havde sit eget værelse, Så Katrine og jeg har boet i stuen et stykke tid. Derfor pressede vi os selv til at sige, at nu gør vi det. Nu kontakter vi en mægler og pludselig fanger bordet. 22 dage gik der, så var huset solgt. Så stod vi “boligløse” og havde to måneder til at finde et nyt sted i Viborg, fortæller Morten Remar.

Tættere på fætre og kusiner

At den nye destination hedder Viborg og Jylland skyldes, at Remars kone gennem 18 år, Katrine, kommer herfra.

– Bedsteforældre, fætre og kusiner står derfor klar til at modtage familien fra Espergærde.

– Det er med til at skabe tryghed for børnene. Vi har besluttet, at Katrine tager arbejdsfri de første måneder, hvor hun fokuserer på, at børnene får legeaftaler og falder til.

For børnene er det trinvist gået op for dem, at vi flytter. I begyndelsen var de bekymrede. Nu synes de, det er enormt spændende og glæder sig. De oplever jo, at de kommer meget tættere på en stor del af deres familie. Selv har jeg min søster og svoger i Helsingør, men de befinder sig en stor delaf året i deres hus på Fanø, så dem kommer vi sikkert også til at se mere til.

– Det store plus for mit vedkommende er, at jeg som selvstændig kan arbejde hvorsomhelst. Jeg skal bare være i nærheden af et tog eller et fly. Fra Viborg kører man til lufthavnen i Karup på en halv time og derefter tager det 40 minutter at flyve til København. Jeg har en del jobs i København og så skal jeg jo spille sammen med mit band, Back to Back, til “Fest på Kajen” i Helsingør sidst i august, siger Morten Remar.

Plads, rum og lys

I Viborg har familien fundet et stort hus, der opfylder alle deres boligdrømme.

– Masser af plads, rum, lys og plads blandt andet til stort musik- og multistudie og værksted i kælderen, gæsteværelse, værelser til børnene og tæt til skole, sportshal og idrætsforening. Trommesættene og synthesizerne skal stilles op, uden at naboerne bliver blæst væk.

– Det spændende ved at flytte er, at man kan vaske tavlen ren. Man kan jo begynde helt forfra, når man kommer til et nyt område. Men man skal være klar over, at nissen altid flytter med. Havde vi haft problemer, ville de også være der i Viborg.

Afsked med smørhullet

Hvad er det for et Helsingør, som Morten Remar og familien nu flytter fra? Hvad er der sket i de år, han har boet her?

– Jeg boede i Helsingør i de år, det var værst. Dengang værftet lukkede, dengang svenskerne svigtede, da butikkerne lukkede og der var stor arbejdsløshed. Jeg har været tæt på, på godt og ondt. I dag er byen en mere professionel kulturby. Når man kan få et navn som Bryan Adams til at give koncert på havnen, så har man fået byen på landkortet. Vi flytter fra et smørhul i Espergærde. Der er alt, hvad hjertet kan begære. Det er i hvert fald svært at finde noget negativt at sige.

– Jeg kommer virkelig til at savne naboerne på Dortevej og byen.

– Det største savn bliver vejen og dens mennesker, fastslår musikeren, der de sidste år igen er begyndt at spille og farte rundt i hele landet fra Sønderborg til Skagen, fra Kalundborg til København med hans gamle og nu genopståede band, Back to Back.

Familien Remar vinker farvel til Espergærde den 29. juni. Den dag, børnene begynder deres sommerferie. Så venter en ny hjemstavn.

Artiklen sidst ændret: 25. juni 2018 11:21

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu