Af Claus Kjærsgaard

Ilse Jacobsen efter 25 år: Det er nu jeg skal rykke

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 side artikel

I 1993 åbnede den første Ilse Jacobsen Hornbæk-butik. 25 år senere synes Ilse Jacobsen stadig, at hun har vigtige mål at nå for sin koncern. Dem vil hun bruge de næste tre år på at nå.

HORNBÆK: - Der er stadig mange diamanter i skufferne, og dem glæder jeg mig til at udvikle siger Ilse Jacobsen.

Diamanterne, som Ilse Jacobsen taler om, er de gode ideer, der venter på at blive udviklet hos Ilse Jacobsen Hornbæk.

Det hele startede med en lille pige, der begyndte at gå med aviser. Ilse Jacobsen var seks år gammel, da hun fik sin avisrute i Hornbæk. Som tiårig drev hun en bod ved vejen og solgte persille og purløg, og siden har hun ikke set sig tilbage. Nu er Ilse Jacobsen blevet 57 år, og kan fejre sit 25 års jubilæum med sin virksomheden. I mellemtiden har butikken, der stadig ligger på A.R. Friisvej i Hornbæk ,fået selskab. Der er mere end 2500 udsalgssteder i 26 lande, hvor man kan købe Ilse Jacobsens efterhånden ret omfattende livsstilsprodukter.

Omsætningen er en velbevaret hemmelighed, men ligger på et trecifret millionbeløb, og der ca. 200 ansatte i virksomheden.

Ser ikke tilbage

Ilse Jacobsen kan skue tilbage på en imponerende vækst for sit brand, men det har hun overhovedet ingen planer om. Altså at skue tilbage. For Ilse Jacobsen synes stadig, at hun har meget hun skal nå, og det er det hun har fokus på.

- Det er nu jeg skal rykke. Jeg har stadig nogle mål for min virksomhed, som jeg gerne vil nå, siger hun.

Ilse Jacobsen har lagt en plan for de næste tre år. Målet er at nå op på en omsætning på en halv milliard.

Det fortæller hun, mens vi sidder i køkkenet i Ilse Jacobsens hovedkvarter i Holmene ved Ålsgårde.

Ilse Jacobsen ligner sig selv, mens hun gør status efter sine første 25 år som iværksætter og brand.

Krudt i røven

Solbrillerne oppe i det lyse hår, med et bredt smil, de store blå øjne og frem for alt med den aura af energi, der også er en afgørende forklaring på Ilse Jacobsens succes.

For man kommer ikke udenom, at der ligger en meget stor arbejdsindsats bag den vækst, som Ilse Jacobsen Hornbæk har opnået. Hun stiller store krav til sig selv og til sine medarbejdere.

Hun beskriver selv sin nærmeste utrættelige indsats som at hun har et energistik, eller mere kort og kontant:

- Jeg har krudt i røven.

Leder efter mini-Ilse

Lige her og nu har Ilse Jacobsen fokus på at finde sig selv. Eller rettere en lille udgave af sig selv.

- Jeg vil ansætte en slags mini-Ilse, siger hun.

Det er ikke fordi Ilse Jacobsen vil trække sig tilbage som virksomhedsleder og brand for hendes produkter. Tværtimod. Næste år vil hun rejse mere end tidligere, og i endnu højere grad bruge sin personlige profil til at sælge Ilse Jacobsen Hornbæk og de værdier, som koncernen står for.

- Det vil jeg, fordi jeg er rigtig god til det, siger Ilse Jacobsen.

I forvejen beskriver Ilse Jacobsen sit arbejde som et fler-personers job, men nu skal "mini-Ilse" giver hende mere tid til at være Ilse Jacobsens synlige ansigt udadtil.

Det er en ny designchef af leder af udviklingen på Holmene som Ilse Jacobsen leder efter. En person, der deler hendes syn og visioner, og som kan se hendes DNA.

Det betyder ikke, at Ilse Jacobsen slipper tøjlerne med sit livsværk. Lige nu er der fuld fokus på næste års kollektioner, og Ilse Jacobsen vil bevare det lange blik på udviklingen.

- Jeg vil stadig være inde over alle beslutninger, siger hun.

Men det er planen, at Ilse Jacobsen især i 2019 får tid til at rejse verden rundt. Især til de mange butikker og forhandlere. Ilse Jacobsen mener godt, at hun kan forbedre indsatsen på nøglemarkederne og dermed styrke salget og positionen. For eksempel ved at se på hvordan kollektionerne præsenteres i showrooms og andre steder. Men også ved at være den levende profilering af Ilse Jacobsen Hornbæk, ved simpelt hen at markedsføre produkterne ved at være Ilse Jacobsen.

Når man fortæller om Ilse Jacobsen, så er det ikke fordi hun ikke har mødt modgang undervejs.

Banken sagde nej, da hun ville låne 250.000 kroner til sin første forretning. I stedet gik Ilse Jacobsen på det grå lånemarked, lånte pengene og fik dem heldigvis hurtigt betalt tilbage.

Et langt større problem dukkede op i 1998, da det blev konstateret at Ilse Jacobsen har leddegigt.

Hun har selv i andre interviews fortalt, hvordan sygdommen i perioder har sat hendes helt ud af kraft. For to år siden begyndte hun på en kur på biomedicin, og den virker ret godt, så generne er blevet væsentlig nedsat.

Jesper Bo samler

Den administrende direktør for Ilse Jacobsen Hornbæk er Jesper Bo Jacobsen, og han spiller på flere måde en nøglerolle for Ilse Jacobsen og hendes virksomhed. Han er også hendes mand, og fungerer som den håndbremse, som Ilse Jacobsen vist ikke selv har.

- Jeg interesserer mig i mindre grad for økonomi, siger hun. Hun sætter pris på nu at koncentrere sig om det kreative og betegner sig selv som en "spreder", hvor ideerne får frit løb.

Sandaler og saronger

Det var sandaler og saronger, der var de vigtigste produkter i den første butik. De ikoniske gummistøvler, der idag forbindes med Ilse Jacobsen lancerede hun i 2000.

I dag spreder Ilse Jacobsen Hornbæk sig over en lang linje af livstilsprodukter. Alt sammen med det til fælles, at de hænger sammen med firmaets originale værdier og udgangspunkt i Hornbæk.

I den sammenhæng er det Jesper Bo Jacobsen, der prøver at stoppe Ilse Jacobsen, hvis han synes at nogle af ideerne som hun får er for langt fra målet.

- Han er helt klart ikke en spreder, men en samler, siger Ilse Jacobsen, med en tydelig respekt for Jesper Bo Jacobsen.

Overtalt eller fyret

Det kan dog være svært at slå igennem over for en viljfast Ilse Jacobsen.

Et af de projekter som Jesper Bo Jacobsen satte en stopper for var en linje med regntøj til hunde. Men alligevel bliver linjen, sammen med en hundeshampo alligevel til nye Ilse Jacobsen Hornbæk produkter i den nye 2019 kolektion.

- Jeg overtalte ham, og ellers kan han blive fyret. Det er han blevet et par gange, siger Ilse Jacobsen med et stort grin, der fortæller, at Jesper Bo nok alligevel får lov til at beholde sit job.

Alt tyder da også på, at der er brug for en, der kan give Ilse Jacobsen et modspil i mange år fremover.

- Jeg har hele tiden nye visioner, og har ingen planer om stoppe, siger Ilse Jacobsen, der nu lægger planer tre år frem i tiden.

Målet for 2018-19 og 20 er helt klart at nå en omsætning på 500 millioner kroner.

- Så kan du i 2020 spørge mig, hvordan der er gået med det, siger Ilse Jacobsen.

Hvad der så sker efter 2020 ved kun Ilse Jacobsen. Det kan være, at hun vil komme med nye planer for Ilse Jacobsen Hornbæk, eller videreudvikler sin indsats med at markedsføre dansk industri i udlandet. Ilse Jacobsen er blevet bstyrelsesmedlem af Vækstfonden, og det er hun meget stolt over. Det samme gælder den rolle hun har som fast deltager kronprinsparret står i spidsen for Dansk Industris erhvervskampagner i udlandet.

Det kan også være, at Ilse Jacobsen kommer til at bruge mere tid som løvinde. Hun har i tre år deltaget i "Løvens Hule" og har efterhånden otte virksomheder, som hun har en andel i og arbejder for at udvikle.

Frivillige modeller

Lige som Ilse Jacobsen selv er en del af sit brand, så er Hornbæk det også.

Hun har efterhånden givet de kritikere, der ikke mente, at man kunne have Hornbæk som en del af sit navn svar på tiltale. For Hornbæk ER lige som Ilse en del af brandet.

På fredag får Hornbæk lidt tilbage fra Ilse Jacobsen. 25-års jubilæet markeres med et stor modeshow, der holdes på Hornbæk Strand. Ud over mange gæster fra Hornbæk vil modeshowet formentlig også trække en del prominenter gæster til stranden.

For Ilse Jacobsen er det en vigtig pointe, at dem, der viser hendes kollektioner frem fra klokken 18 ikke er modeller, men helt almindelige mennesker.

- Det er folk, der har henvendt sig alle steder fra og jeg håber publikum tager godt imod dem, for det fortjener de. Det er jo dem, der går i mit tøj, siger hun.

Ilse Jacobsen er ikke typen, der fortryder meget, men een enkelt ting ærgrer hende op til jubilæet:

- Jeg er skidesur over at jeg er 57 år. Tænk, hvis jeg var 35 år, hvad jeg så kunne nå. Men det kan godt være, at mine ansatte er glade for, at jeg ikke er det, siger hun, igen med et afvæbnende smil.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 26. juni 2018 09:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu