Af Helsingør Dagblad

Klumme: Dejlig, dårlig smag

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

Niels Berg er 60 år og journalist på Helsingør dagblad. Han har rets- og politistoffet som sit hovedområde, men bestyrer også Bergs Bureau og Dag 1-serierne.

Jeg tænker ofte på, hvordan vi alle sammen har en vis hang til at sætte os selv i scene. Jeg kender ingen, der ikke gerne stå frem som skinnende, lykkelige mennesker med stil og styr på tingene og skille sig ud fra den “grå masse”.

Vi kan jo gøre det ved hjælp af “statussymboler”, eller med opslag på Facebook med fotos af endnu en lækker servering på endnu en lækker restaurant eller fra det feriested, hvor vi endnu engang er så privilegeret at kunne nyde livet.

Skulle der hverken være råd til statussymboler eller ferierejser, vælger andre at anskaffe sig ting, som ligner ting, der er dyrere. Hvor mange kopier af tasker fra Mulberry og Louis Vuitton er der ikke slæbt hjem fra strandene i Tyrkiet gennem tiderne? Aftagerne ville måske gerne ligne sig med dem, der har råd til at købe den slags varer, når de gik med dem på gaden. Der var dog sjældent særligt lang tid til at posere med Burberry-tasken fra Alanya, før hanken faldt af.

En anden måde at sætte sig selv i scene på kan være at sikre sig et omdømme som en person med “god smag”. Men hvad er det? Forleden hørte jeg bemærkningen: “Hvor har de dog dårlig smag”. Den faldt i toget, og dommen måtte i sagens natur være afsagt af et menneske, som selv mente at have god smag. Nu er der ingen der har lyst til at lide af dårlig smag. Men “patienterne” aner ikke, at de er syge. Jeg har aldrig mødt en person, der gik rundt og piskede sig selv med en brændenælde, fordi han ”led” af dårlig smag.

Jeg vil ikke påstå, at jeg har en “sikker” smag. Men jeg kan sige med sikkerhed, at god smag sidder du dårligt i. Et eller anden pindemøbel, der bliver solgt som lænestol i FDB-møbler, er ikke noget for mig, også selv om der er billede af en halvskaldet arkitekt ved siden af den oppustede pris. Selv har jeg en sofa, hvor et par af ryglænene kører tilbage og fodskamler popper op, når man hiver i en knap på siden. Det er dårlig smag, men du finder ikke en bedre sofa at se VM-bold i.

Tøjvalget spiller også en rolle. En dag i 1986 tog jeg imod direktøren for et af lokalområdets fineste hoteller og spisesteder, som jeg skulle interviewe på den radiostation i Helsingør, jeg arbejdede på dengang. I 1986 var der intet forkert i at gå med hvide tennissokker – i hvert fald ikke i de kredse, jeg bevægede mig i. Jeg gav hende hånden, og hun sagde: “Ja, jeg skal jo interviewes, men det kan jo ikke være Dem, der skal stå for det – De skal jo ud at spille tennis”. Jeg har ikke gået i hvide tennissokker siden.

Når vi kører tur i det grønne, siger min mor nu og da: “Hvor har naturen dog god smag”. Det siger hun, fordi alt i naturen passer sammen. Også selv om det faktisk er et kæmpe miskmask af mærkelige farver og former. Det, andre betegner som dårlig smag, er kulørt og drevet af følelser. I 1980erne besøgte jeg ofte mine daværende svigerforældres hjem. Hverken kronhjorten ved skovsøen eller deres palisander-kakkelbord kan ses i Museum of Modern Art. Men hjemmets huleagtige karakter og beboernes varme skabte det, som vi efterhånden også er mere berømt for i udlandet, end stilrene pindemøbler, nemlig hygge.

Endnu tidligere i mit liv kom jeg i en klassekammerats hjem, som enhver kulturhuschef straks ville have betegnet som et tempel for den dårlige smag. Ved siden af den afsyrede egetræsreol med de blyindfattede ruder stod et Farfisa-orgel på et ryatæppe med et kattemotiv. Ved stuevinduet fandt man husets absolutte hovedattraktion: En brun plastickopi af Manneken Pis – du ved ham der drengen, der står og tisser i Belgien.

Når man trykkede på hans hoved pissede knægten fadøl ned i et tyrolerglas. Der var kø for at komme hen til ungen. Han skabte en bedre og sjovere stemning i lokalet, end alle de møbler og lamper, der nogensinde er blevet slæbt ud af Paustian.

Artiklen sidst ændret: 26. juni 2018 09:53

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 top

Job i Nordsjælland

Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu