Af Asger Lind Krebs

Betalte for en kvart badebro: “Det er kommunal smålighed”

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side

Da en lokal virksomhedsejer hørte, at Snekkersten Stejlepladsgruppe ikke kunne få kommunen til at betale for en ny badebro på Snekkersten Strand, betalte han en fjerdedel af prisen af egen lomme.

SNEKKERSTEN: Den glædelige nyhed først: Tirsdag blev der opsat en ny badebro på Snekkersten Strand til glæde for vandhunde, kajakroere og undervandjægere.

Broen skulle være klar til at blive taget i brug allerede tirsdag aften, og herefter kan den bruges frit af alle.

– Lige pludselig lykkedes det hele. Det er vi rigtig rigtig glade for, og det er mange andre i Snekkersten også. Det er jo en bro for alle borgere, siger Poul Ærenlund, formand for Snekkersten Stejlepladsgruppe, der står for opsætningen af badebroen.

Kamp for ny bro

Stejlepladsgruppen har i årevis sørget for at tage badebroen på Snekkersten Strand op af vandet om efteråret og gøre den klar igen om foråret.

Men ved afslutningen af badesæsonen sidste år kunne gruppen se, at broen ikke kunne klare en badesæson mere.

De fandt ud af, at det ville være dyrere at få broen repareret end at købe en ny.

En ny badebro koster rundt regnet 100.000 kroner. Et beløb, som Stejlepladsgruppen ikke rådede over, og de bad derfor kommunen om hjælp.

Måneder gik, uden at der skete noget, men så havnede ansøgningen på bordet hos politikerne i iædræts- og fritidsudvalget.

De besluttede at give 20.000 kroner til en ny bro.

Ikke nok

Stejlepladsgruppen manglede dog fortsat godt 80.000 kroner, før de havde råd til en ny badebro. Og dermed så det ud til, at Snekkersten Strand ikke længere ville have en badebro.

Men hjælpen var på vej, da folk høerte om Stejlepladsgruppens kvaler. Efter en hurtig rådslagning besluttede idræts- og fritidsudvalget at give 20.000 mere til broen.

Men Allan Holmgren, der ejer kursusvirksomheden og forlaget Dispuk, var langt fra imponeret over kommunens indsats. Så han donerede 25.000 kroner til badebroen.

– Jeg synes, vi har en forpligtelse til at bidrage til lokalområde, når vi har midlerne til det. Jeg blev tosset, da jeg hørte, at kommunen ikke ville bekoste en ny badebro. Jeg synes, det er kommunal smålighed, der siger “Spar 2”. Så tænkte jeg: Det skal simpelthen være løgn, at der ikke er råd til en badebro til glæde for så mange. Så giver vi de penge, der mangler, fortæller Allan Holmgren.

Tager chancen

Dermed har Stejlepladsgruppen indsamlet i alt 90.000 kroner til broen og mangler dermed kun cirka 15.000 kroner.

– Det er gået så strygende med at indsamle pengene, at vi tager chancen og sætter broen op nu. Så må de sidste penge komme. Men du må meget gerne skrtive, at vi stadig tager imod donationer, siger Poul Ærenlund fra Stejlepladsgruppen.

Han fortæller, at bruen skulle være færdig allerede tirsdag aften, og at alle må bruge den herefter. Senere vil der komme en lille indvielsesceremoni, men datoen er endnu ikke fastlagt.

Artiklen sidst ændret: 27. juni 2018 12:32

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu