Uddeler Bjarne Mikkelsen er magtesløs. Han må stiltiende se til, mens en kendt kriminel stjæler med arme og ben fra SuperBrugsen i Hornbæk. (Foto: Lars Johannessen)

Af Niels Berg

SuperBrugsen giver op: Lader tyv stjæle med arme og ben

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo

HORNBÆK: I går, mandag, gik en 22-årig mand igen ind i SuperBrugsen og forsynede sig med varer, som han ikke havde nogen intentioner om at betale for.

Selv om det var åbenlyst for de ansatte, greb de ikke ind over for tyven, som også har stjålet i SuperBrugsen flere andre gange, siden han blev prøveløsladt den 12. juni. Personalet er blevet rådet til ikke at gribe ind over den unge mand, da det efter al sandsynlighed vil bringe situationen ud af kontrol og manden kan blive voldelig.

– Det er forfærdeligt at være vidne til, han er jo fuldstændig ligeglad og prøver ikke engang at skjule det. Han tager bare varerne og går ud af supermarkedet, siger uddeler Bjarne Mikkelsen fra SuperBrugsen i Hornbæk.

Koster tid og penge

– Vi følger politiets råd og lader manden gå ud af butikken med de stjålne varer. Først da skal vi kontakte politiet, som så beder os om at dokumentere tyveriet. Det er ikke nok, at kunderne ser det, fortæller uddeleren.

Det kan forretningen gøre ved hjælp af overvågningskameraernes optagelser, men det tager tid at finde frem til de rigtige sekvenser og desuden lider supermarkedet et tab i forbindelse med tyverierne.

– Det kan da ikke passe at en mand, der åbenbart er så farlig, går frit rundt blandt os, siger Bjarne Mikkelsen.

Politiassistent Paul Huntingford fra Nordsjællands Politi oplyser, at politiets strategi går ud på at “samle sammen” mod den 22-årige, som i årevis har begået kriminalitet i området Hornbæk-Ålsgårde, hvor han boede, indtil han blev sendt i fængsel for vold og trusler sidste år.

“Der skal mere til”

– Da intet tyder på, at han vil ophøre med sin kriminalitet, stiler vi efter at få ham fængslet igen. Han er prøveløsladt fra sin seneste strafafsoning, men der skal mere til end et par butikstyverier for at sende ham i fængsel igen, siger Huntingford.

Men Bjarne Mikkelsen betragter den 22-åriges kriminalitet i supermarkedet som røveri.

– Der ligger jo en trussel alene i det, at vi ikke må tilbageholde manden, fordi situationen kan udvikle sig til faretruende, siger uddeleren, som derfor mener, at politiet burde kunne pågribe ham for forsøg på røveri.

Bjarne Mikkelsen har været uddeler i SuperBrugsen i 22 år og har aldrig oplevet noget lignende.

Artiklen sidst ændret: 26. juni 2018 14:33

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Trykkeriloftet topbanner

Job i Nordsjælland

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu