Af Jacob Henriques

Klumme: Sommerminder

Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013

Jesper Lyngsøe Christensen er 53 år, oprindelig fra Storkøbenhavn og flyttede til Helsingør for mere end 25 år siden. Jesper har arbejdet med idræt i kommunen i 15 år.

Huset ligger der ikke længere. Selv skuret med det gammeldags lokum, hvor fiskeruserne hang side om side, og duften af tang og saltvand blandede sig modvilligt med lokumsspandens kvalmende stank, er jævnet med jorden. Og køkkenhaven, hvor vi trak gulerødder op, der med hjælp fra lokumsspandens nærende indhold, var på størrelse med sukkerroer, er for længst nedlagt. Samme skæbne er overgået frugthaven med de mange bærbuske, hvor vi kunne sidde i timevis og læse eventyrbøger, mens vi fyldte os med både ribs, solbær og stikkelsbær. De mennesker, der boede og levede her, er også for længst borte. Kun et par gamle træer i den store have står tilbage, som tavse vidner til det liv, der en gang udspillede sig i min barndoms sommerparadis.

For det var her, i min oldemors gamle fiskerhus, at jeg sammen med fætre og kusiner tilbragte et utal af sommerferier. Vi kom alle sammen inde fra storbyen, en asfaltjungle med tudende bilhorn og en bilosende luft, som man aldrig trak helt ned i lungerne.

Men når vi stod på dækket af den lille færge, som fragtede os over til øen, hvor Olde havde boet det meste af sit liv, kunne vi trække vejret frit. Vi fyldte ikke kun lungerne med frisk havluft, men blev også fyldt med en ubeskrivelig følelse af frihed. Her kunne man gå barfodet rundt, mærke strandsandet kilde under fodsålen eller den store lykkefølelse, når man krydsede engen og trådte ned i en stor varm kokasse og så den vokse op mellem tæerne. En ganske anden og anderledes oplevelse end når man trådte i storbyens hundelorte.

Uden for huset stod et gammelt piletræ, og da Olde efter mange slidsomme år som fiskerkone gik krumbøjet rundt med sit hvide hår iført tøfler og forklæde, var vi overbevist om, at det lige præcis var i dét træ, fyrtøjet lå gemt. Men vi fandt aldrig det magiske fyrtøj, kun en pakke Blue North State og en æske tændstikker, som vores ældste fætter måtte have gemt i træets hulning. Vi skar kviste af træet, lavede flitsbuer og pile og gik snigende, som en flok indianere, gennem roemarken for at jage fasanerne en skræk i livet, indtil vi nåede øens lerede skrænter, hvor vi slog os ned. Her tændte vi en af de nyerhvervede smøger og sluttede fred med øens dyreliv.

Freden varede dog sjældent længe, for hen under aftenen, hvor solen stod lavt, og havet lå blankt og fløjlsblødt, gik vi i skuret og hentede rejenet. I timevis strøg vi rejer i det flade vand, som omgav øen, og inden skumringen satte ind, kunne vi bære kilovis af rejer hjem til Olde, som kogte dem i den store støbejernsgyde på det gamle brændekomfur. Og så sad vi der rundt om den lille stues spisebord og pillede rejer, så mundvandet løb. De voksne flottede sig og åbnede et par flasker ”Præstetanker” og fortalte hårrejsende historier om øens mange skæbner, mens rejerne langsomt tårnede sig op på den håndskårende brødskive. Aldrig har en rejemad smagt så godt. Man satte jo tænderne i himmerigsmundfuld af alt det, der betød noget. Ferien, friheden og familienærværet. Man blev så behagelig mæt, og med blussende kinder faldt man i søvn siddende mellem de voksne og ænsede ikke, når man blev båret i seng ...

Når jeg så vågner, er det mærkelig nok ikke i Oldes gamle karlekammerseng, og det er ikke Oldes hæse røst, der hilser godmorgen. Jeg tager mig selv i at stå i indkørslen, hvor Oldes gamle hus en gang lå. Nu ligger der i stedet et nyt og moderne træhus bygget på fundamentet af det gamle. På marken bag ved huset ser jeg en flok børn drive afsted mod de samme lerede skrænter, som jeg selv gjorde en gang og i det lave vand, svømmer rejerne stadig baglæns i bar skræk for at ende på middagsbordet, når sommeraftenen har lukket sig over husets nye beboere og alle deres gerninger.

Inde fra haven spørger en fremmed stemme, om jeg ikke kan finde vej? Jeg drejer mig rundt og nikker smilende. Jeg kan skam godt finde vej til mit barndoms sommerparadis, selvom hverken hus eller have længere findes.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 2. juli 2018 16:26

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Engagerer du dig i en idrætsklub?

Job i Nordsjælland

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
vind salaer

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu