Af Claus Kjærsgaard

Ny opgørelse: Boligpriserne stiger mest i Snekkersten

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo

En ny opgørelse fra Nykredit viser at boligpriserne fortsat er på vej op. Der er dog stor forskel på, hvor meget priserne stiger.

SNEKKERSTEN: Det er blevet mere og mere populært at bo i Snekkersten, men populariten har også en pris.

Helt præcist er den nu ca. 3.8 millioner kroner for et gennemsnitshus.

Dermed er Snekkersten det område i Helsingør, hvor det er dyrest at blive boligejer. Til sammenligning er gennemsnitsprisen over en million kroner lavere i Helsingør og Hornbæk.

Det viser en opgørelse, som Nykredit har lavet for Helsingør Dagblad. Nykredit har set på priserne som de var for 1. kvartal for 2007 og 2017 og har så sammenlignet dem med priserne fra 1. kvartal 2018.

Både stigning og fald

Alene i Snekkersten er husprisen steget med 18 procent fra 2017 til 2018.

Andre steder går det knapt så hurtigt og nogle steder falder priserne endda. Det gælder for eksempel for både Espergærde og Humlebæk, hvor salgsprisen er blevet fem procent lavere på et år.

Tallene skal tages med et gran salt, påpeger bolig- og formueøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit. De bygger nemlig på ret få hushandler.

– Man skal man ikke konkludere alt for skarpt på prisforskellen i to perioder, når der er tale om så få handler. Det kan nemt være tilfældigheder, som afgør hvilken vej pilen peger, og ikke nødvendig vis give et retvisende billede af situationen. Et enkelt dyrt hus solgt i 2017 kan eksempelvis vride gennemsnittet op og tyde på fald i priserne det næste år, selvom der blot er tale om “støj”, siger hun.

Sammen med priserne fra 2007 giver opgørelsen dog et fingerpeg om udviklingen for de enkelte områder.

Tal fra før krisen

Når tallene fra 2007 er interessante er det fordi de er fra lige før den økonomiske krise indtraf.

Krisen, som vi nu ser ud ti l at være på vej ud af, har blandt andet ramt boligmarkedet hårdt.

Først nu, 11 år senere, er boligpriserne igen ved at være tilbage til niveauet fra 2007.

Det skyldes at husprisen i gennemsnit er steget med 113.000 kroner i løbet af de seneste tolv måneder.

Sjællandsk efterslæb

Det tal er dog på landsplan, og det kan hverken Nordsjælland eller Helsingør Kommune leve op til.

Huspriserne på Sjælland har nemlig et efterslæb, fortæller Mira Lie Nielsen.

– I dag tynges boligpriserne på dele af Sjælland, som ligger langt fra København, af, at efterspørgslen efter huse er lavere end for 10-15 år siden og udbuddet fortsat højt. Set med positive briller har priserne godt nok ikke slået tidligere tiders rekord, men priserne er øget pænt det seneste år og antallet af hushandler er også øget betydeligt, siger hun.

I Helsingør Kommune er priserne også steget det seneste år.

Prisstigningen på tre procent er dog kun det halve af hvad den er på landsplan.

Stadig billige huse

I forhold til 2007-priserne er boligerne i Helsingør stadig billige.

I 2007 kostede et gennesnitshus i kommunen næsten 3.7 millioner kroner, 3.697.000 kroner.

I 2018 er prisen hele 886.000 kroner lavere.

Prisudviklingen svinger dog meget, alt efter, hvilket område i kommunen man ser på.

Faldet over en million

I den ene ende af skalaen ligger Ålsgårde, hvor prisfaldet i forhold til år 2007 er over en million kroner.

Stik modsat ser det ud for Snekkersten. Her kostede et hus i 2018 242.785 kroner mere end et tilsvarende hus i 2007.

Man skal dog igen have med, at statistikken bygger på få hushandler, og derfor skal tages med et gran salt. I Snekkerstens tilfælde blev der solgt 14 boliger i første kvartal af 2018.

En rettesnor

Derfor kan opgørelsen fra Nykredit kun bruges som en rettesnor. Der kan være rigtig stor forskel på priserne, blot vurderet på stand, materialer og beliggenhed, så to huse i samme område kan være prissat vidt forskelligt.

Nykredit har lavet sin opgørelse ud fra et standardhus på 145 kvadratmeter.

Den typiske ejer

I følge Nykredit, så er den typiske boligeejer 52 år og bor i husstand med to personer, der har et enkelt, eller ingen hjemmeboende børn.

Huset er, statistisk set, et murstensbyggeri fra 1952, der bruger fjernvarme og har et eternittag.

Artiklen sidst ændret: 29. juni 2018 14:14

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Job i Nordsjælland

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu