Af Kirsten Moth

Afsked med hverdagen, jobbet, familien, rutinen og trygheden

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 side

PORTRÆT: – Når vi bliver gamle, vil vi ikke risikere at sidde og kigge på hinanden og sige: hvor var det ærgerligt, at vi ikke gjorde det. Vi vil ikke være bitre over drømme, vi ikke fik udlevet.

Jeannette With, 53, og Karsten With, 62, sidder i cockpittet på deres nye hjem, en 42-fods båd, Notorious, og kigger tilbage på optakten til deres livs store beslutning.

I morgen klokken 12 ryger fortøjningerne på bro 5, plads 24 i Nordhavnen i Helsingør og så sejler de ud i verden. Hvorhen ved de ikke med bestemthed og hvor længe har de heller ikke taget en fast beslutning om.

Jobbet sagt op

Huset i Helsingør er lejet ud, bilerne solgt, møblerne er sat på depot. I stedet har de lejet et værelse, som de kan bruge, når de ind imellem er hjemme i Helsingør på besøg hos børn, barnebarn, familie og venner.

Jeanette With har sagt sit job op som filialdirektør i Danske Bank i Birkerød og Karsten With, der har drevet egen virksomhed, Orkan Sejl Design, i mange år, har droslet ned i firmaet, allieret sig med en medarbejder, der driver forretningen videre, mens Karsten på fjerndistance ombord på båden fortsat kan designe løsninger til nye projekter, sådan som han hidtil har gjort.

Nu er vinduet der

– Netop nu, på det tidspunkt i vores liv, har vi et vindue, hvor vi synes, vi kan tage afsted.

– Vores forældre er på plads og vores fire børn og barnebarn har det rigtig godt allesammen. Det skal også være nu, før vi bliver for gamle til at kunne sejle. Det er nu, vi skal udleve vores drøm om at sejle langt, fortæller parret.

Sejlerplanerne har de talt om i syv år og det sidste år har de tilrettelagt alt praktisk og detaljeret.

– Vi har fået utroligt mange reaktioner, alle meget positive. Bemærkningen “hvor er I seje” har vi hørt rigtig mange gange. Vi har også været på vej tidligere, men så fandt vi ud af, at vi ikke var helt klar. Det kræver mentale og praktiske forberedelser. Flere end man tror. Og der skal noget mod til.

Det nemmeste

– Hvor er der mange, der har sagt til os, at sådan noget som det her, det drømmer de også om. Men der er mange undskyldninger for ikke at forfølge sine drømme. Det er det nemmeste at finde undskyldinger og forklaringer på, hvorfor man ikke bryder ud af rutiner og tryghed. Vores råd er, at har man muligheden, så gør det. Jeg kan mærke langt ned i maven, at det er det helt rigtige, vi gør, siger Jeanette With.

Selv havde ægteparret nemt kunne finde “undskyldninger” for ikke at bryde med hverdagsrutinen og kaste sig ud i det eventyr, de altid har talt og drømt om sammen.

Sygdom og ulykke

Begge har været ramt af udfordringer med helbredet.

For nogle år siden havde Jeannette en alvorlig ulykke, hvor hun brækkede ryggen. Karsten With har ligeledes haft sygdom at kæmpe med. Og i familien har der været vanskelige forhold, som skulle håndteres.

– Generelt har det været sådan, at efter vi havde truffet beslutningen om at tage afsted, så har det været noget op ad bakke. Men vi har holdt fast i vores drøm, ligesom vi har målrettet vores økonomi. Vi kommer ikke til at leve på totalt lavbudget, men vi kommer da til at leve “enkelt.”

Første del af ruten

– Vi er jo nok alle meget materialistiske i vores del af verden, men når man først får smidt fortøjningerne, sådan i overført betydning, så er det jo en kæmpe befrielse, mener Karsten With, der er en erfaren sejler, da han også for 20 år siden sammen med sine to sønner tog ud på en større sejltur og blandt andet har krydset Atlanten et par gange.

Det vil nok vare mange år, før Notorious igen glider ind i Nordhavnen i Helsingør, mens Jeannette og Karsten har planer om engang imellem at forlade deres flydende hjem og tage en tur hjem til Danmark.

– Nu sejler vi først ud og holder sommerferie. Til Samsø, en tur i det Sydfynske Øhav, gennem Kielerkanalen til Helgoland og derfra videre gennem den Engelske Kanal, til Dover, Falmouth, Frankrig, over Biscayen, ned langt den spanske og portugisiske kyst, til Madera og Gran Canaria.

Skal ikke nå noget

Her venter Notorious og besætning på det rette vejr til at krydse Atlanten for at gå direkte til Tobago.

– Herfra lader vi endnu engang mulighederne stå helt åbne. Har vi lyst til at sejle et år eller to til, så sejler vi ud i Stillehavet og til Fransk Polynesien. Nu skal vi bare afsted og vi vil ikke stresse. Vi skal ikke nå noget bestemt.

Når Jeannette og Karsten With fra Helsingør i morgen kaster fortøjningerne i Nordhavnen og sejler ud i deres livsdrøm, så er det med deres fire børn og barnebarn ombord.

Familien sejler nemlig med til Gilleleje, hvor der bliver vinket endeligt farvel til Notorious og besætning.

Forud for afskeden i Nordhavnen er der hygge på midtermolen for familie, venner og bekendte fra klokken 10 til 12.

Notorious betyder den frygtløse.

Notorious er en 42 fods fransk bygget sejlbåd af mærket Bennetton.

Artiklen sidst ændret: 2. juli 2018 16:25

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tagsjakket  top 26/3 18-31/3 19 win win 1721578

Job i Nordsjælland

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Nsnet.dk – læs online
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu