Ifølge stresscoach Anne Mette Skautrup er det vigtigt, at ledere tager ansvar for at forebygge og håndtere stress blandt medarbejderne. (Foto: Lars Johannessen)

Af Asger Lind Krebs

Anne Mette gik ned med stress: Jeg var sindssygt bange for, at livet ikke kunne bære

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 side artikel

Anne Mette Skautrup blev ramt af stress. Hun følte, hun ikke kunne magte livet - at hun sprang fra den ene brændende isflage til den næste. Og hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op. Nu vil hun hjælpe andre i lignende situationer.

HELSINGØR: Anne Mette Skautrups historie begynder med en paradoksal situation:

I 2008 arbejdede hun som kræftrådgiver hos Kræftens Bekæmpelse, da hun selv blev ramt af brystkræft. Den kombination skulle vise sig at få store følger for Anne Mette.

i første omgang fortsatte hun sit arbejde og hjalp folk med kræft, mens hun selv kæmpede og gik til behandling. Først da kemoterapien fik hende til at tabe håret, sygemeldte hun sig.

Anne Mette var sygemeldt i et år. På det tidspunkt var hun så langt med behandlingen, at hun var klar til at genoptage jobbet som kræftrådgiver. Eller rettere sagt. Hun troede, at hun var klar.

Kunne ikke sove

Men da Anne Mette havde været tilbage i jobbet i et halvt år, begyndte hendes krop at sige fra.

Hun fik alvorlige søvnproblemer. Hun havde uro i kroppen og kunne ikke falde i søvn om aftenen. Hun vågnede op til 10 gange hver nat og vågnede tidligt om morgenen.

- Det er ikke altid det, der rent faktisk sker, som giver stress, men også det der sker i ens hoved. Det kan kroppen ikke kende forskel på. Det trykkede i hovedet, som havde jeg et bælte spændt omkring det. Indimellem slørede det for øjnene, og nogle gange på vej hjem fra arbejde, måtte jeg holde ind til siden. Når jeg ser tilbage nu, kan jeg se, at jeg var fanget i en ond spiral, hvor manglen på nattesøvn gav mig stress, og stressen sørgede for, at jeg ingen nattesøvn fik. Sådan en ond spiral er enormt svær at komme ud af.

Lyttede ikke efter

At hendes krop reagerede på den måde, fik ikke Anne Mette til at stoppe op. Når kollegaer spurgte, om hun var stresset, afviste hun blankt.

Først da hun i november 2010 fik konstateret forhøjet levertal, reagerede Anne Mette. Hun troede først, at hun var alvorligt fysisk syg, men alle test var negative. I stedet spurgte en sygeplejerske, om hun havde prøvet at trække stikket? For det tydede mest af alt på, at Anne Mette var ramt af stress uden selv at have erkendt det.

- Indtil det øjeblik havde jeg overhovedet ikke overvejet at sige: Jeg kan ikke.

Sygemeldt et halvt år

Anne Mette blev i første omgang sygemeldt i tre måneder.

Hun begyndte at gå hos en kropsterapeut og dyrkede yoga fire gange om ugen for at dæmpe stressen og få ro i kroppen.

Samtidig begyndte hun at mærke efter, hvordan hun egentlig havde det. Hvad det var, hendes krop havde forsøgt at fortælle hende i månedsvis.

Jeg var så træt, at jeg ikke kunne holde hovedet oven vande. Jeg var sindssygt bange for, at livet ikke kunne bære. Jeg havde en følelse af at stå på en brændende isflage, hvor jeg hele tiden måtte hoppe til en ny.

Derudover lavede hun ingenting.

- Jeg fik det gradvist bedre. Men jeg havde nok ikke selv set, hvor slemt jeg havde haft det, indtil en nabo spurgte: Keder du dig ikke? Jeg syntes selv, bølgerne gik højt, hvis jeg fik smurt madpakker til børnene og en rugbrødsmad til aftensmad. Så gik det op for mig, hvor galt det i virkeligheden var, og jeg blev sygemeldt tre måneder mere.

Væk fra frontlinjen

Da Anne Mette vendte tilbage til jobbet, bad hun om at blive flyttet væk fra kræftrådgivningen.

- Jeg skulle finde ud af, om jeg overhovedet ikke kunne arbejde, eller om det var mødet med andre kræftramte, der var for hårdt for mig. Som kræftrådgiver blev jeg hele tiden konfronteret med min egen frygt. Jeg fik ikke tankerne væk, når jeg gik ind i løvens hule hver dag. Det var for hårdt rent mentalt. Jeg fik lov at starte i virksomhedspraktik et andet sted - væk fra frontlinjen. Det var godt for mig. Der kom ro på.

At betyde noget for nogen

Men tvivlen om, hvorvidt hun overhovedet kunne varetage et job, fortsatte med at plage.

- Jeg kunne næsten ikke holde ud, at jeg ikke kunne klare det. Jeg har altid kunnet klare den. Min moster spurgte, om førtidspension var en mulighed, så kunne jeg arbejde frivilligt. Men jeg følte, at min livskvalitet vil være væk, hvis ikke jeg betyder noget for nogen. Jeg skulle lære, at min identitet ikke sad i mit arbejde, men at det er godt nok bare at være mig som menneske. Det har saftsuseme krævet sit at lære.

Stresscoach

Anne Mette begyndte at efteruddanne sig som coach og efterfølgende som stresscoach. Først og fremmest fordi hun ønskede at forstå, hvad der var sket med hende. Hvorfor hun var krakeleret, gået i 1.000 stykker, som hun gennem måneder møjsommeligt havde samlet og limet. Kunne limen holde? hvor skrøbeligt er et liv?

- Jeg begyndte at tage coachuddannelsen for at finde ud af mig selv. Blandt andet har jeg gennem alle årene arbejdet med, om det var godt nok at være mig. Jeg tror altid, jeg skal gøre mig fortjent, at folk ska kunne lide mig. Min største frygt er, hvis de ikke kan. Gennem coachuddannelserne kan jeg se mine symptomer i en sammenhæng, og jeg kan se, at jeg måtte gå ned med stress for at kunne komme op igen. Men vi er henne i 2014, før begynder at acceptere, at det er, hvad det er. I dag har jeg flexjob. Jeg bliver ved med at køre træt og er stadig nødt til at hvile.

Vil hjælpe andre

Anne Mette Skautrup har også taget en uddannelse som stresscoach. Hun vil bruge uddannelsen og sine erfaringer til at hjælpe andre.

- Jeg synes, jeg har en erfaring at trække på. Når jeg møder nogle, der er stressramte, ved jeg, hvad de føler. Jeg ved, at de ikke selv er herre over, hvad deres krop gør. Jeg har både personlig og faglig erfaring. Og det vil jeg gerne give videre til andre.

Anne Mette Skautrup har selv fået hjælp. Men hun kunne godt have brugt en, der havde taget hende i hånden og fortalt, hvad hun skulle gøre, for det kunne hun ikke selv se.

- Nogle gange tænker jeg, at jeg er kommet oven vande, men jeg kan ikke gå på vandet. Jeg var så forhippet på, at jeg skulle tilbage, og det skulle være på min måde. Det gjorde det sværere. Når man er stressramt, mister man overblik. Jeg kunne godt have brugt en, der kom og tog ansvaret og sagde: Nu gør vi sådan og sådan her. Og så skal du nok komme ud på den anden side. Den hjælp vil jeg gerne give andre.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 12. juli 2018 10:53

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu