Af Asger Lind Krebs

Gu’ kan man da få våde øjne, når Kim Larsen spiller

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo

Ingen andre kan samle danskerne på tværs af generationer som Kim Larsen. Hans musik er det fælles soundtrack til vores liv. Og da han gik på scenen i Helsingør fredag aften med stok, efter sin sygdom, blev man pludselig bevidst om, at intet varer evigt. Selv ikke Kim Larsen.

HELSINGØR: ” Åh mañana. Håber vi får i morgen med”

Alle kan synge med, og alle 6.827 tilskuere i Kulturhavnen gør det.

Som korleder har Kim Larsen stået der hundredevis af gange, og man kan vel ikke sige sig fri for, at der med årene er gået fadøl og hygge i Kim Larsen og hans musik. Alle de sange, som man kender forfra og bagfra. Om man er 8 eller 70.

Når man så står i Kulturhavnen med Kronborg i baggrunden på den smukkeste sommeraften, og ser på Kim Larsen, der sidder ydmygt i et hjørne af scenen, og synger med vitalitet og kraft, og mellem numrene småbrokker sig over moderne tider, hvor folk er mere optaget af deres mobiltelefoner og computere end godt er.

– Hvis det er at være moderne, er jeg glad for at være gammeldags, siger han på klassisk Larsen-vis.

Ja så pludselig mærker man, at han efter årtier på landevejen, stadig mener de ord han synger og siger. Hans underspillede opsang og fællessang til danskerne.

Larsen med stok

Og når han støtter sig til sin stok på vej ind og ud af scenen, rammer det pludselig: Vi skal håbe, vi får i morgen med. Vi skal huske af værdsætte livet og aftener som denne. Og vi skal huske at værdsætte Kim Larsen. For selvom han har været med os så længe, at det virker uendeligt, så varer selv Kim Larsen ikke evigt.

Om Kim Larsen vender tilbage til Helsingør, ved vi selvfølgelig ikke. Men bliver fredagens koncert 72-årige Larsens sidste i Helsingør, er det al ære værd. For det var en fin og flot koncert, hvor den siddende Larsen med stokken viste en mere følsom og sårbar side end den topprofesionelle entertainer, vi ellers har lært at kende gennem årtier.

Og det klædte ham og hans største klassikere, som pludselig virkede mere vitale og ægte, end de har gjort i årtier.

Og måske var det bare mig, men pludselig stod jeg med våde øjne og var enormt glad for at stå her på så smuk en aften og tage min egen afsked, som måske slet ikke bliver en afsked, med den sanger, jeg utvivlsomt har sat på mit anlæg flest gange, som var min fars store helt. Og hvis musik jeg har lært mine egne børn at høre. For jeg ønsker jo kun det bedste for mig og mine venner – og familie.

Artiklen sidst ændret: 2. juli 2018 12:42

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Job i Nordsjælland

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu