Henrik Møller på borgmesterkontoret på Helsingør Rådhus. (Foto: Lars Johannessen).

Af Jesper Munch Nielsen

Nu er der rød styring i borgmesterkontoret

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Henrik Møller er kommunens førstemand, mens konservative Benedikte Kiær holder sin sommerferie.

POLITIK: Der er venstrefløjs-kurs på skibet Helsingør i disse dage. Det er nemlig socialdemokratiske Henrik Møller, som er kaptajn og står ved kommunens ror i de næste tre uger.

Helsingør-borgmester Benedikte Kiær fra De Konservative er gået på ferie. Derfor er det kommunens 1. viceborgmester Henrik Møller, der i de kommende tre uger har fat i den lange ende af borgmesterkæden.

Henrik Møller, tillykke med din nye rolle. Hvis du havde ubegrænset magt til at bestemme noget på Helsingørs vegne, hvad skulle det så være?

- Ah, så ville jeg ophæve statens servicedriftsloft. Det ville gøre tingene meget nemmere for Helsingør, hvis kommunen ikke skulle lide under det snævre loft.

Et dekret om loftet

I de seneste uger har Helsingør Dagblad skrevet mange linjer om netop statens servicedriftsloft - altså den grænse over de enkelte kommuners velfærdsudgifter, som regeringen lægger.

Helsingør Kommune har kurs mod en gevaldig overskridelse af det servicedriftsloft. Af den grund har et flertal i Helsingør Byråd indført en række hastebesparelser og servicereduktioner, der skal gøre overskridelsen mindre.

Senere vil det vise sig, om staten vælger at gå ind med økonomiske sanktioner af de kommuner, som overskrider loftet. Den trussel ligger i regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om de kommunale budgetter, og hvis de 98 kommuner til sammen overskrider loftet, så bliver Helsingør givetvis også ramt af en sanktion.

- Så et dekret, der ophævede loftet, ville jeg gerne lave, forklarer Henrik Møller til Helsingør Dagblad på sin første dag på borgmesterkontoret.

Borgmester i halvt døgn

Lokale vælgere vil vide, at Møller tre gange har stillet op for Socialdemokratiet som partiets borgmesterkandidat - uden held.

Tilbage i 2009 var Møller faktisk borgmester i et halvt døgn - indtil Dansk Folkepartis Ib Kirkegaard sprang fra en aftale og valgte at pege på en anden borgmester, og så røg flertallet for Henrik Møller.

Sidste sommer sad Henrik Møller dog også på borgmesterkontoret i Benedikte Kiærs sommerferie. Det var ellers førnævnte Ib Kirkegaard fra Dansk Folkeparti, som dengang var 1. viceborgmester og derfor per automatik skulle rykke ind på borgmesterkontoret i borgmesterens ferie. Men Kirkegaard havde selv planlagt ferie samtidig med Kiær, og så blev det Møller som 2. viceborgmester, der måtte træde til.

Igen til september

Efter valget i november sidste år fik Henrik Møller posten som 1. viceborgmester, så nu er det helt efter bogen, at han overtager borgmesterkæden, når Benedikte Kiær holder ferie. Og man kan lige så godt vænne sig til tanken.

Som bekendt er Benedikte Kiær gravid. Hun er sat til at føde i begyndelsen af september og holder barsel derefter.

- Benediktes mave er allerede nu meget stor og flot. Så måske er det ikke usandsynligt, at jeg skal tidligere i gang, siger Henrik Møller.

Kiær har sat et stort kryds i kalenderen den 5. september, hvortil fødslen er sat. Hun regner med at være på barsel i 14 uger, hvor Henrik Møller bliver kommunens borgmester.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 2. juli 2018 16:24

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
https://www.kunstnershoppen.dk/
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu