Stig Sparrevogn, her sammen med sin kone, Grete, er død, 83 år.

Af Claus Kjærsgaard

Lægen, der selv forberedte sit farvel, er død

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Stig Sparrevohn, Hellebæk, er død, 83 år.

HELSINGØR: På et tidspunkt fik Stig Sparrevohn en plads på et hospice. Det skete i formodning om, at han kun havde kort tid tilbage at leve i.

Der tog man fejl, for Stig Sparrevohn havde stadig meget livsgnist i sig. Derfor blev han, meget usædvanligt, sendt hjem for at leve videre. Ifølge hans datter Tina med bemærkningen fra hospicet: "Det er jo ikke noget hotel, det her".

Episoden er meget sigende for den stærke livvilje, som Stig Sparrevohn havde. I 2008 fik han konstateret prostatakræft, og i 2010 fik han også konstateret knoglemarvskræft. På det tidspunkt vurderede lægerne over for familien, at han nok kun havde godt 18 måneder tilbage, men den frist forlængede Stig Sparrevohn heldigvis selv markant.

Nu har Stig Sparrevohn fået fred. En fred han selv har forberedt sig grundigt på. Den sidste tid tilbragte han på plejehjemmet Kristinehøj i Helsingør, hvor hans hustru også bor.

Ved juletid besluttede Stig Sparrevohn, at han ikke længere ville have de blodtransfusioner, der var med til at forlænge hans liv. Derfor var familien forberedt, og for kort tid siden sov han stille ind.

I morgen bisættes Stig Sparrevohn. At det sker på den amerikanske uafhængighedsdag er meget passende, mener hans datter Tina. USA er nemlig et af de steder, der har fascineret Stig Sparrevohn, siden han som ung læge opholdt sig der over et år sammen med sin kone Grete.

Det unge par overvejede at blive i USA, men flyttede hjem på grund af den forestående Vietnamkrig.

USA var kun en af mange interesser for Stig Sparrevohn, der sammen med sin kone Grete var meget glad for at rejse. Det hele startede, da de unge kærester, inden de blev gift, tog til Spanien sammen. Før den tid havde Stig Sparrevohn allerede rejst rundt i hele Europa.

Sammen fik Grete og Stig flere gange besøgt Afrika og Kina, og Rusland og alle lande i Europa blev besøgt. Grækenland fik en særlig plads. Ud over at vende tilbage flere gange har Stig Sparrevohn også været aktiv i den græske klub.

Aktiv er i det hele taget et ord, der passer lige på Stig Sparrevohn. I godt tyve år drev han sin lægepraksis på Stengade, hvor han var vellidt og respekteret af sine patienter.

Ved siden af lægegerningen fandt Stig Sparrevohn også tid til at være sportsligt aktiv på en lang række områder, blandt andet som medlem af Helsingør Golf Club.

Stig Sparrevohn var også aktiv i foreninger som Rotary, musikforeningen og Hammermøllens Venner. Han var også en flittig og dygtig kunstmaler og et menneske, der elskede at være i naturen. Og så var han, husker hans datter, en mand, der hele tiden holdt sig orienteret.

- Han var en mand, der hele tiden gerne ville lære noget, han var simpelt hen videbegærlig, siger hun. Hun mindes en barndom, hvor der blev abonneret på Time Magazine og National Geographic. Stig Sparrevohn talte flydende engelsk og fransk og havde også et ret godt tag på det tyske, så han var meget orienteret mod verden.

Kun én ting interesserede ham slet ikke, husker Tina:

- Tour de France har han aldrig villet se. Han sagde, at han hellere ville gå en god tur, siger hun.

Mange af turene blev spadseret i Hellebæk, hvor Grete og Stig har boet siden firserne.

Den sidste tid blev tilbragt på plejehjemmet Kristinehøj. Stig Sparrevohn efterlader sin hustru Grete samt børnene Tina og Thomas.

Stig Sparrevohn bisættes i morgen, onsdag den 4. juli klokken 14 fra Kapellet på Helsingør Kirkegård.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 3. juli 2018 10:55

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
vind salaer

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu