Det historiske landbrug på Flynderupgård bliver nu alligevel ikke ramt af sparekniven. (Foto: Torben Sørensen).

Af Jesper Munch Nielsen

Politikere dropper besparelse: Dyr på Flynderupgård er reddet

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 side

Ko-vending! Dyreholdet på Flynderupgård skal nu alligevel ikke spares væk efter voldsom borger-kritik.

FLYNDERUPGÅRD: Også i fremtiden skal der være dyrehold på Flynderupgård. Efter en massiv kritik blandt andet her i avisen skrotter politikerne i Helsingør Byråds udvalg for kultur og turisme nu den meget udskældte besparelse på 100.000 kroner, der ville have sat en stopper for tilstedeværelsen af nogle få heste, køer og grise på Agnetevej-bondegården.

Tirsdag besluttede De Konservative og Socialdemokratiet at lytte til kritikerne. Den socialdemokratiske udvalgsformand Henrik Møller og den konservative næstformand Michael Mathiesen erkender, at Flynderupgård-dyreholdet har vist sig at være et forkert sted at spare.

- Vi skal jo også lytte til diskussionen, og her har vi ramt noget, som går ned i folks sjæl. Helsingør har stor veneration for Flynderupgård, og man må så bare håbe, at det kunne udmønte sig i bedre besøgstal. Men vi har fået anledning til at lave beslutningen om, siger Møller.

Uforholdsmæssigt dyre

Partierne har simpelthen droppet den bebudede besparelse på 100.000 kroner. Nu skal pengene findes et andet sted på budgettet for kultur og turisme.

- Jeg har altid haft en kæmpe-kærlighed til Flynderupgård, og det gjorde meget ondt at spare de penge. Men samtidigt vurderede jeg, at de fem heste og køer, som man kan se på stedet, var uforholdsmæssigt dyre. Nu har vi så bestemt, at vi må finde pengene et andet sted, men stadigvæk inden for udvalgets eget budget, siger Michael Mathiesen.

Ikke dumstædigt

Begge politikere erkender, at det kan se underligt ud med en sådan politisk ko-vending. Men både Mathiesen og Møller forsvarer kurs-ændringen.

- Jeg kan da godt forstå, at nogle kritikere vil synes, at det er mærkeligt. Men vi står altså på mål for besparelsen på udvalgets eget budget. Det her kommer ikke til at ramme hverken de ældre, de udsatte eller børnene, siger Michael Mathiesen.

Besparelsen på Flynderupgårds historiske dyrehold var med i kultur- og turismeudvalgets andel af de omfattende servicereduktioner, nedskæringer og effektiviseringer, som et flertal i Helsingør Byråd besluttede for nylig. Men læserbreve i Helsingør Dagblad og kritik på de sociale medier har altså overbevist De Konservative og Socialdemokratiet om, at netop den del af kultur-besparelserne var forkert.

- Man kan da godt mene, at vi bare skifter efter folkestemningen. Men man skal også passe på med at være dumstædig. Det har jo ikke været ideologisk hjerteblod for nogle af os at spare her. Og vi finder pengene selv, siger Henrik Møller.

Mere end andelen

Møller er som omtalt i Helsingør Dagblad fungerende borgmester i den konservative Benedikte Kiærs ferie.

Møller erklærer, at han bakker helt op om Kiærs offentlige forklaringer om Flynderupgård-besparelserne: Han pointerer desuden, at kultur- og turismeudvalget i denne sparerunde fortsat leverer flere besparelser, end udvalgets andel af kommunens budget ellers tilsiger.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 3. juli 2018 14:40

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144
prøvestenen logobanner
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu