Retsteknikere arbejder på drabsstedet i Hornbæk, hvor den 39-årige blev fundet. (Foto: Byrd/Steven Knap)

Af Niels Berg

Rivalisering om en kvinde førte til drab

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

En 32-årig mand fra Helsinge er varetægtsfængslet i fire uger sigtet for drab på en syv år ældre mand. Han blev slået ihjel på åben gade med en stavlygte.

HELSINGØR-HORNBÆK: En dommer ved Retten i Helsingør varetægtsfængslede i går en 32-årig mand fra Helsinge i fire uger. Han er sigtet for at have slået en syv år ældre mand ihjel med en stavlygte. Det skete på åben gade.

Efter hvad Helsingør Dagblad erfarer havde den afdøde både adresse i Hornbæk og i Helsingør.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Dommeren afsagde fængslingskendelsen på baggrund af, at der er bestyrket mistanke om, at han har begået drab men også på en stærkt begrundet mistanke om at han har begået vold med døden til følge.

Rolig fremtræden

Kendelsen blev ikke kæret. Den mistænkte, som ikke tidligere er straffet, blev ført ind i retssalen iført en hvid plastovertræksdragt – en såkaldt DNA-dragt – med hætte.

Han var rolig, men erklærede sig uskyldig i de sigtelser, der blev rejst mod ham. Den 32-årige havde ikke noget imod at udtale sig i grundlovsforhøret, men hvad han forsvarede sig med er uvist, da det altså fandt sted for lukkede døre.

Ifølge politiet så var det en rivalisering mellem ham og den nu afdøde 39-årige mand om en kvinde, der førte til det blodige optrin på Harboesvej i Hornbæk mandag aften.

Familie skal afhøres

Det var hensynet til efterforskningen, der førte at dørene til grundlovsforhøret blev lukket, for politiet skal afhøre både kvinden, striden har stået om, og nærtstående familiemedlemmer i sagen.

– Og disse personer skal ikke kunne læse i avisen, hvad den sigtede har sagt i retten, argumenterede anklageren fra Nordsjællands Politi, Kenn Jørgensen.

Den 39-årig mand blev fundet liggende på vejen indsmurt i blod af tilfældigt tilstedeværende. Hans liv stod ikke til at redde, og han døde på asfalten.

Artiklen sidst ændret: 3. juli 2018 23:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu