Det kommende Helsingør Stadion på Gl. Hellebækvej skal efter planen åbne i foråret 2019.

Af Jesper Munch Nielsen

Helsingør Kommune har ikke tilladt salg af navn på nyt stadion

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo

FC Helsingør kan ikke sælge stadion-navn på Gl. Hellebækvej til eventuel storsponsor.

STADION: FC Helsingør har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at sælge navnet på det kommende og kommunalt ejede stadion ved Gl. Hellebækvej. Det fastslår flere politikere over for Helsingør Dagblad efter, at der er opstået uro omkring navngivningen af det nye stadion.

En repræsentant fra FC Helsingør erklærede forleden i Helsingør Dagblad, at klubben havde fået kommunal godkendelse til at sælge det nye stadion-navn. Det er dog ikke korrekt, er meldingen fra kommunen.

Laver en pakke

Navnet på det nuværende stadion på Nordre Strandvej, også kommunalt ejet, har FC Helsingør haft tilladelse til at sælge – uden at nogle købere dog har meldt sig til at købe navnet på det nedslidte stadion.

En aftale om rettighederne til navnet på det nye stadion er ikke indgået endnu, konstaterer Jens Bertram, konservativ formand for byrådets udvalg for idræt og fritid. Men det er ikke umuligt, at en sådan aftale kommer.

– Vi har aftalt i udvalget, at vi efter sommerferien skal se på den samlede samarbejdsaftale med FC Helsingør, vi fremadrettet skal lave. Kommunens jurister skal undersøge, hvad vi lovligt kan gøre som kommune, og så laver vi en pakke med de ting, vi kan og vil. Stadion-navnet kunne komme med i den pakke, og jeg vil i dag ikke udelukke, at FC Helsingør kan få råderet over stadion-navnet, siger Jens Bertram.

Udvalgsformanden påpeger dog, at det ikke er sikkert, at loven er på klubbens side.

– Der har været kritik af det her med stadionnavne andre steder. Og hvis vores jurister siger, at vi ikke kan give navnet på et kommunalt ejet stadion til en privat fodboldklub, så kan vi ikke det. På den anden side er det jo sådan, at hvis FC Helsingør får mulighed for at sælge stadion-navnet, så vil det svare til, at vi som ikke kommune ikke skal have det beløb op af kassen, for vi vil jo gerne støtte FC Helsingør, siger Jens Bertram.

På banen og ikke navnet

Den fungerende borgmester Henrik Møller fra Socialdemokratiet forklarer til Helsingør Dagblad, at han trygt overlader beslutningen om et eventuelt FC Helsingør-salg af navnet på det nye stadion til medlemmerne af udvalget for idræt og fritid.

– Jeg har helt tiden vist, at en forespørgsel vil komme på sådan et salg. Personligt har jeg ikke de store følelser omkring det. Nogle mener måske, at når kommunen har betalt stadion, så skal vi også bestemme navnet på det. Men for mig er det det, der sker på banen, og ikke banens navn, der er afgørende, siger Henrik Møller.

Borgmesteren i Benedikte Kiærs ferie-periode håber på, at vi får en tydelig aftale mellem kommunen og klubben.

Artiklen sidst ændret: 4. juli 2018 11:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu