Af Jesper Munch Nielsen

Victor vandt på Roskilde

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128

Helsingørs Victor Ryle Schack gav sammen med sit band Alcabean koncert på festivalen forleden. Det var stort.

FESTIVAL: Fodboldspillere, som Christian Eriksen, Lasse Schöne og Nikolaj Jørgensen – for nu at vælge nogle helt tilfældige spillere på det danske landshold – drømmer stensikkert om at spille med i en VM-turnering og spille godt. Unge musikere drømmer om at få lov til at spille på Roskilde Festivalen.

Forleden, da Danmark i Nisjnij Novgorod spillede sin sidste kamp ved VM, spillede Victor Ryle Schack fra Helsingør sin første koncert på Danmarks største og bedste festival. Schack er frontfiguren i rockbandet Alcabean, der søndag sejrede på Rising-scenen på Roskilde, mens Danmark tabte i Rusland.

“Alcabean har melodierne, der leveres overlegent og intenst. Melodierne er deres stemme”, stod der blandt andet i anmeldelsen af koncerten i musikmagasinet Gaffa. Samme sted kunne man læse, at “Alcabean leverer sine skarpe bud på sommerhits, igennem “Still Remember” og “Why Keep Calling Home”, der er lige dele manisk og kaotisk, som det er tilgængelig stadionrock. Alcabean har det, der skal til”.

Ting At Prøve I Livet

I en optaktsartikel til koncerten på Roskilde Festival i opvarmningsdagene i Politiken blev det forklaret, at Alcabean med minialbummet “head down” tidligere i år demonstrerede en veludviklet sans for at skabe en stejl klippeside af guitarer, der triller drømmende toner nedad”.

Den legendariske amerikanske anmelder David Fricke – kendt fra blandt andet Rolling Stone Magazine – har også kastet sin kærlighed hele vejen over Atlanten til Schack fra Helsingør med en fortid på Espergærde Gymnasium og nu bosat i København.

23 år er han blevet. Og Schack kan nu sætte kryds ved koncert på Roskilde på sin liste over Ting At Prøve I Livet.

– Det gik rigtig godt, det var en fed koncert. Og selv om der var fodbold, var der også et fint fremmøde. Der var en del flere publikummer, end vi har prøvet før. Og de var også mere engagerede, end folk måske plejer at være. Der var ligefrem en moshpit. Det var også en god fornemmelse at stå på scenen. Alle var i det rette mindset, så det var en sjov oplevelse, siger Victor Ryle Schack.

Hvis man elsker musik

Man kan sagtens fornemme på den unge mand, at det var stort at optræde på Roskilde – på den festival, han selv kommer på som gæst.

– Jeg tror, at det er min syvende Roskilde. Festivaler er jo forskellige, men Roskilde er sammen med Northside en festival med en mere edgy vibe og et udfordrende musikprogram. Det appellerer til mig at se mange koncerter og udforske ny musik. På Roskilde er der så meget forskellig musik, fordi festivalen giver mange nye bands chancen. Bands som os. Jeg vil sige, at hvis man elsker musik, så er Roskilde en festival for dig, fortæller Victor Ryle Schack.

Han elsker også Roskilde Festivalen for mangfoldigheden. Det er helt special, mener musikeren.

– Det er en legendarisk festival verden over. Og så er Roskilde Festivalen et brand, der har resonans for så mange mennesker. Bare når man ser Orange Scene-logoet, bliver man suget tilbage hertil, forklarer Victor Ryle Schack.

I gang med debutalbum

Guitaristen, forsangeren og sangskriveren i Alcabean beskriver bandets musik som melodiøs indie-rock.

Der er dog kanter og skarphed i sangene fra Alcabean, som man kan finde på Spotify og andre kanaler… og i øvelokalet i København, hvor orkestret, der blandt andet desuden rummer Victors bror Julius, arbejder på ny musik.

– Ambitionen er at gå i gang med at skrive sange til vores rigtige debutalbum på den anden side af sommerferien. Vi kom rimelig hurtigt i gang med at udsende, hvad vi har lavet. Og nu tager vi en dag af gangen. Vi har klart en ambition om at slå igennem i udlandet. Vi mener bestemt, at der er mulighed for, at folk uden for Danmark også vil sætte pris på vores musik, siger Victor Ryke Schack.

Selv nævner han bands som Placebo og Wolf alice som inspirationskilder til Alcabeans musik. Når folk kalder bandets lyd for støjrock, får man dog ikke et klap på skulderen fra Ryle Schack.

Skal vokse naturligt

På Roskilde Festival 2018 skal Ryle Schack blandt andet høre Alex G. Og Albert Hammond Jr. Og han glæder sig til at opleve Massive Attack på Orange Scene. Det er som bekendt Roskilde Festivalens signatur-scene og det ultimative sted at optræde for håbefulde danske musikere – en koncert dér vil være at sammenligne med at spille en VM-finale.

– Det er rigtigt, at der vil man gerne spille. Men vi tager altså en dag af gangen. Det er så svært overhovedet at forestille sig, at man kan komme derop og stå på Orange Scene. Og ting skal jo også bare vokse naturligt frem. For os vil bare det at blive booket igen til Roskilde være en kæmpestor ting, forklarer Victor Ryle Schack.

Så er Roskilde-bookere i de kommende år gjort bekendt med det ønske. Og mon ikke, at det går i opfyldelse, hvis Alcabean fortsætter sin eksplosive udvikling.

Artiklen sidst ændret: 4. juli 2018 23:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Nsnet.dk – læs online
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu