Jo, der bliver drukket en del øl på Roskilde Festival.

Af Jacob Henriques

”Jeg har drukket 12 dage i træk”

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo

Helsingør Dagblad har mødt en gruppe studenter fra Helsingør Gymnasium, der er taget på Roskilde Festivalen.

FESTIVAL: - Den første øl er altid lidt hård, men man skal jo igennem det, siger Elias Bak Madsen, da han tager sin første øl klokken 12.04 torsdag.

Sammen med 30 andre, som næsten alle sammen lige er blevet studenter fra Helsingør Gymnasium, er han taget på Roskilde for at feste og have det sjovt.

- Jeg blev student den 25. juni og har drukket hver dag siden. Det er en hård og sjov tid, så det gælder jo bare om at nyde det.

- Vi havde vognkørsel, dagen inden Roskilde startede, så der var nogle, som tog mere eller mindre direkte herned for at gøre klar, men det hele endte i kaos, og vi måtte ligge hver for sig.

- Heldigvis var vi heldige, at vi endte i silent and clean-afdelingen, hvor vi faktisk ikke har ligget før, men det er dejligt, at her er lidt mere rent, siger Elias Bak Madsen.

Særligt fællesskab

Gruppen, der er afsted, består hovedsageligt af drenge, og de har været på Roskilde Festival sammen de sidste fire år.

- Jeg var hernede som 16-årig første gang, og det var bare noget af det sjoveste, jeg har prøvet. Mine forældre anbefalede mig det, og når først man har prøvet det én gang, har man lyst til mere. Det er jo fuldstændig som at være til landskamp, for når man står til en koncert, så er man bare en enhed, og den energi, der opstår, er fuldstændig vild, fortæller Elias Bak Madsen.

- Der er et helt særligt fællesskab hernede, som man bare ikke finder andre steder. Musikken er et samlingspunkt for folk, og så er der bare god stemning hele vejen rundt. Jeg har aldrig oplevet noget negativt, og folk får lov til at gøre, lige hvad de har lyst til, siger Mikkel Frederik Baden, der også bor i Helsingør-lejren.

Det meste af dagen bruger drengene på at spille ølbowling, der er et spil, hvor det gælder om, at man skal vælte hinandens øldåser og så selvfølgelig drikke rigtig mange øl.

- Tiden skal jo gå med et eller andet, og så er det altid sjovt med lidt konkurrence, men før man ved af det, så har man siddet her i fire timer.

- Jeg havde fem rammer øl med herned, og her på sjettedagen har jeg drukket tre af dem plus alt det, man køber ved siden af.

- Lige i dag tager vi den faktisk lidt med ro, for vi skal alle sammen arbejde hernede. Jeg skal stå sammen med tre andre i en bod, hvor man kan få opladet sin telefon.

- Der er faktisk rigtig mange fordele ved at arbejde hernede.

- Man kan få billigere mad, og så får man jo også billetten til festivalen betalt.

- Et normalt arbejde kan jo godt være kedeligt, men hernede sker der så meget, at tiden bare går stærkt.

- Vi kommer også til at drikke lidt, mens vi arbejder, men det bliver ikke så voldsomt, siger Mikkel Frederik Baden.

En plan efter ferien

Lige nu har drengene travlt med at feste og have det sjovt sammen, men mange af dem har allerede lagt planer for, hvad de skal efter sommerferien.

- Vi er rigtig mange af os, der har snakket om, at vi gerne vil til Australien og køre rundt i en autocamper.

- Det er jo lidt den samme følelse af frihed - det der med, at man bare selv kan vælge, hvor man vil køre hen, og hvad man vil lave uden at have nogle forpligtelser. Derudover skal jeg i livgarden til april, så det glæder jeg mig også meget til, fortæller Elias Bak Madsen.

Mikkel Frederik Baden, har søgt ind på et nyt studie for at læse videre.

- Jeg har søgt ind på veterinæruddannelsen på Københavns Universitet, men jeg ved ikke, om jeg bliver optaget. Jeg håber det selvfølgelig, og så bliver det bare sjovt at prøve noget helt andet, siger Mikkel Frederik Baden, hvorefter han spørger de andre drenge, om de ikke snart skal spille noget ølbowling.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 6. juli 2018 09:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu