Sonja Olsen synes ikke, det er forsvarligt at køre med propfulde busser på motorvejen. (Foto: Lars Johannessen)

Af Asger Lind Krebs

Passager i propfyldt togbus: Jeg var faktisk bange

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

Lørdag kørte Sonja Olsen fra Helsingør med togbus. Det blev en oplevelse, hun ikke ønsker at gentage.

TOGBUS: Som beskrevet andetsteds her på siden kom togbusserne på Kystbanen uheldigt fra land i lørdags.

En af dem, der kørte med togbus den dag, var Sonja Olsen fra Helsingør.

Hun skulle med togbus fra Hellerup mod Helsingør. Busserne på Hellerup Station blev fyldt helt op. Hun ventede til næste bus, men den blev også fyldt helt op. Derfor gik hun ind i den tredje.

- Til min undren blev chaufføren ved med at proppe mennesker ind i bussen, så samtlige stående passagerer stod klistret op ad hinanden. Det skal dertil siges, at i denne bus var der ikke aircondition, så prøv at forestille dig, hvordan det føltes at stå sammenklumpet på denne måde, fortæller Sonja olsen.

Da bussen begyndte at køre, og især da den kom ud på motorvejen, følte Sonja olsen sig utryg ved at stå så tæt sammen i bussen.

Direkte livsfarligt

- Jeg var faktisk bange. Og det var hende ved siden af mig også. Når man står så mange proppet sammen, så svajer alle blot ved den mindste opbremsning, og på motorvejen følte jeg, at det var direkte livsfarligt, siger Sonja Olsen.

Hun fortæller videre, at der under turen pludselig lød et bump, da en af passagererne faldt om i den varme bus. De andre passagerer fik ham samlet op og der blev råbt efter vand til ham, hvorefter han kom til hægterne.

For Sonja olsen var den samlede oplevelse imidlertid så ubehagelig, at hun siden da har taget bilen til København. Og hun har henvendt sig til Helsingør Dagblad, fordi hun ønsker at skabe debat om sikkerheden i busserne.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 5. juli 2018 13:10

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

prøvestenen logobanner
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu