Af Kirsten Moth

Boldsen vil arbejde, til han bliver 90

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side

Der er fuld fart på den tidligere håndbold-landsholdsspiller Steen Boldsen, far til den kendte håndboldspiller Joachim Boldsen. I en alder af 62 år har han som nyuddannet ejendomsmægler og snart også valuar åbnet eget ejendomsmæglerfirma, Boldsen og Co., i Helsingør.

PORTRÆT: - Steen, du snakker ad helvede til.

Den bemærkning har Steen Boldsen hørt mange gange, ikke mindst fra sin kone. Og det er heller ikke nogen overdrivelse. I samme sekund, vi træder ind i hans nye, lyse kontorer på Stengade i Helsingør, kører snakketøjet. Højt, hurtigt og håndfast.

62-årige Boldsen er en mand, der vil noget med sit liv. Sit job, sin fritid, det hele og vil arbejde, til han er 90.

Da han spillede på håndboldlandsholdet, var det håndbolden, han levede og åndede for. Det var det også, da han var manager for sønnen Joachim Boldsen, der ligesom sin far var professionel håndboldspiller og landsholdspiller i mange år.

Boldsen var administrerende direktør først i virksomheden Texwear, senere i Seifert, hvor en fusion gjorde ham overflødig som 57-årig. Og hvad var så mere naturligt, når man er Steen Boldsen, end at tage en uddannelse som fitnessinstruktør samtidig med, at han gik i intensiv golf-træning.

Golfen driller

- Mest fordi vennerne sagde, at nu skulle jeg til at spille golf, når jeg ikke skulle arbejde. Men golf kan jeg altså ikke. Lige meget hvor meget jeg trænede, så lykkedes det ikke. Og jeg skulle også noget helt andet.

I stedet fik Steen Boldsen job i Home Erhverv, hvor han fremviste ejendomme. Og - ikke helt overraskende, når man kender ham - kastede sig ud i en uddannelse til ejendomsmægler på CBS. Copenhagen Business School, hvor han sad i auditorier sammen med 20-25-årige unge studerende.

Nu har han etableret sig med eget ejendomsmæglerfirma, Boldsen og Co. og bliver i øvrigt snart udddannet valuar.

Gnist og jernvilje

Han træner et stort antal timer om ugen og signalerer hang til perfekt hår og dyrt tøj. Glemte vi at fortælle, at Steen Boldsen oprindeligt er uddannet skibsbygger fra Helsingør Værft, har bygget sit eget hus og to andre og til enhver tid kan få et job i en af vennernes byggefirma, hvis alt andet skulle glippe?

Forpustet? Så velkommen til den 62-årige nyudklækkede selvstændige ejendomsmægler, der har etableret sig med firmaet Boldsen og Co., er blevet medlem af ejendomsmæglerkæden Realmæglerne i Danmark, energibundtet Steen Boldsen fra Helsingør.

- Alt, hvad jeg har gjort, har jeg gjort på gnist og vilje. Jeg har ikke talent for noget specielt, men jeg har opnået en del i mit liv, fordi jeg ikke vil give mig. Jeg har en fighterånd, der nok er lidt usædvanlig. Det har altid irriteret mig, at jeg ikke har haft en teoretisk grundviden. Derfor valgte jeg nu at tage en teoretisk udddannelse.

Filosofien

Forventningen om, at nu skal man høre på en times floskler og fraser om ejendomsmæglerbranchen ligger lige for, men sådan er det ikke med Boldsen.

For sit nye firma har han sat sig nogle ganske særlige mål i en no bullshit-kultur.

- Før jeg begyndte her, havde jeg mange seancer med et kommunikationsfirma, hvor jeg blandt andet blev bedt om at skrive 57 ting ned om mig selv, opdelt i tre kolonner. Jeg skulle også skrive fem historier, der har præget mit liv. Det har været utrolig spændende. Undervejs har jeg læst bogen "The Go Giver" (Bog af John David Mann & Bob Burg. Kort fortalt en guide til at opnå succes ved at give mere af sig selv, red.) to gange. Filosofien repræsenterer dét, jeg gerne vil stå for som menneske og i min forretning. Hvis man giver, så får man noget tilbage. Jeg vil give, så meget som jeg kan. Og det kræver, at man er i stand til at modtage. Og det er altså sindssygt svært for mig. Jeg er heller ikke god til at modtage ros.

Sandheden

- Når jeg kommer ud, spørger jeg altid kunden, om de vil have sandheden at vide, om jeg skal være ærlig eller høflig.

- Vil de have min oprigtige vurdering af ejendommen eller en mere "behagelig" og desværre ofte urealistisk vurdering?

- Ejendomsmæglerbranchen har et dårligt ry for at være for præget af floskler og fraser. Det vil jeg gerne lave om på. I det hele taget vil jeg gerne have fjernet det dårlige image, som ejendomsmæglere har fået. Det er næsten lige så dårligt som journalisters. Ærlighed er nu engang dét, vi kommer længst med som mennesker, og derfor har jeg for min virksomhed sat værdier som mod, ihærdighed, tæft og vedholdenhed højt.

- Der er jo intet galt i at tjene penge. Det er bare ikke succesmålet i sig selv. Succesen er vores kunders oplevelse af at have lukket en ordentlig aftale. Så har vi jo skabt værdi for dem også, siger Steen Boldsen.

Boldsen og Co. har kontorer på Stengade 51, 1 i Helsingør og beskæftiger sig med ejendomshandel både for private og erhverv.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 9. juli 2018 10:25

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu